Job hos BNA Boardshop

Actionsport og E-handels nørd – er det lige dig?

BNA Boardshop søger medarbejder(e) til udvikling af vores e-commerce platform. Vi arbejder i Magento og arbejder bl.a. med SoMe, Google og email marketing.

BNA Boardshop er Nordsjællands største Ski- og Skateshop med fokus på Skateboarding, Rollerskating, Trick løbehjul, Snowboards, Ski og Surf segmenterne. Vi har naturligvis alt i sikkerhedsudstyr og ikke mindst tøj, sko og tilbehør til disse sportsgrene.

Vi har en fysisk shop i Hillerød, som bliver din base. Desuden har vi eget proffesionelt skiværksted med alt udstyr til slib og reparation.

Dine primære opgaver:

  • De fedeste beskrivelser på vores varer i webshoppen
  • Nyhedsbreve til vore kunder
  • Opfølgning på kampagneplan og kampagneårsoversigt
  • Etablere kampagner i samarbejde med vores e-handelse konsulenter og få dem ud i systemet
  • Ordrebehandling

Du vil også være med til at ekspedere fysiske kunder i shoppen samt besvare kundehenvendelser på mail og telefon.

Din profil og kvalifikationer:

Du har HHX, markedsøkonom, PBA E-handel eller tilsvarende samt gerne erfaring fra lignende stilling.

  • Struktureret
  • Flair for tal og data
  • Grafisk minded med godt kendskab til billeder til annoncekampagner
  • Kendskab til kunder inden for tøj, mode og sportsartikler er en klar fordel
  • Positivt mindset og nysgerrig på udvikling af e-handel
  • Du tager ansvar for egne opgaver

Som person er du serviceminded og motiveres af et højt tempo i en voksende virksomhed. Din rolle er som bindeled mellem salgskanalerne og kunderne at skabe de bedste rammer for et øget salg. Du kan lide at have mange bolde i luften samtidigt og du er god til at lave præsentationer og salgsmaterialer. Din kommercielle forståelse anvender du aktivt når du supporterer salgsfunktionen i udførelsen af de mange forskellige opgaver.

BNA Boardshop tilbyder dig:

Et spændende job med udfordrende opgaver, hvor du får indflydelse på en af Danmarks ledende actionsport forretninger. Du vil opleve en forandringsvillig organisation, som har et højt ambitionsniveau, med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Desuden kan vi tilbyde en løn der modsvarer dine kvalifikationer og masser af muligheder for at afprøve dine actionsports-færdigheder!

Stillingen besættes hurtigst muligt. Send gerne din motiverede ansøgning med CV til os på shoppen@bnaboardshop.dk

Du er velkommen til at kontakte Niels på 20227747 for yderligere information