Vi holder åbent i forretningen alle hverdage 15-17 og lørdage 9-14 og webshoppen er åben 24/7/365
Sweatshirts, løse t-shirts og baggy bukser var overalt at finde i storbyerne i 1990’erne. Tager man et kig ud i gadelivet i dag, hersker der ingen tvivl om, at 90’ernes streetwear igen er en af de største trends.
Her hos BNABoardshop har vi samlet et kæmpe udvalg af alt det bedste inden for streetwear, såsom hoodies, crewnecks, cargo bukser, skuldertasker og meget andet. På den måde har du mulighed for altid at være både afslappet og moderigtigt klædt på.
Direkte oversat betyder streetwear ‘gadetøj’, og det er jo et vidt begreb. I ordets generelle betydning er streetwear en modeform, der opstod i storbyernes gadeliv i USA i 1990’erne, og hvis højeste prioriteter er afslapning og æstetik.
Inspirationen er primært fundet i skatermiljøet og hiphopkulturen, og efter en revolution i musikindustrien, hvor rappere og musikproducenter eksperimenterede med og pustede nyt liv i hiphoppen, begyndte mainstreamkulturen at tage streetwear-moden til sig.
I dag er streetwear en trend, der bliver omfavnet af folk i alle aldre og kulturer.
Uanset om du er 20, 40 eller 60 er gode t-shirts en nødvendighed i klædeskabet og især i streetwear-garderoben. Med sine uendelige kombinationsmuligheder giver t-shirts dig mulighed for at skabe præcis den stil og det look, du ønsker.
T-shirten har fået sit universelle navn efter den samlede T-form, som blusens krop og ærmer tilsammen udgør.
Med en T-shirt kan du udtrykke holdninger og statements eller holde et helt stilrent look med en ensfarvet en af slagsen, hvis det er det, du stræber efter.
Her på shoppen har vi både kort- og langærmede t-shirts i de helt rigtige pasforme samt et utal af farver og prints, der passer perfekt til streetwear-looket.
En af de helt store trends inden for streetwear, som du bør implementere i din garderobe, er cargo bukser.
Bukserne med de store lommer og løse fit blev populære i modebilledet i slutningen af 90’erne og var at finde i stort set alle herretøjsbutikker over det meste af verden. Hvor lommerne i mange andre bukser for det meste bare var til pynt, var fyldte lommer en kæmpe del af cargo-looket.
Cargo bukser har efter 90’erne for det meste været øremærket mennesker med en aktiv livsstil. Bukserne giver nemlig rig mulighed for at udfolde sig fysisk og bevæge sig frit i naturen.
Med tiden er cargo bukser dog strøget til tops på listen over streetwear-trends. De har et ikonisk look, der repræsenterer en afslappet stil, som både er moderne og praktisk.
Kombinér dem med et par sneakers, en fed t-shirt eller en smart sweatshirt. Enhver streetwear-elskers garderobe bør nemlig indeholde et par cargo bukser.
Til streetwear-stilen hører også skater bukser. Skaterbukser har ikke de store lommer som cargo bukserne, men de er holdt i den samme afslappede stil. Derudover er de meget slidstærke og kan holde til lidt af hvert.
Skaterbukser er, som navnet antyder, især egnede til skateren. Når du kører på skateboard, er der risiko for, at du vælter på boardet, og derfor er det vigtigt, at dit tøj kan holde. I forhold til almindelige bukser er skater bukser designet til at være langt mere holdbare og give større beskyttelse ved fald mod hårde underlag.
Derudover er de skabt med den helt rigtige pasform, så du let kan udføre dine tricks på boardet.
Selvom bukserne er specielt egnet til skateren, er de selvfølgelig ikke forbeholdt ham. Alle, der går efter skaterlooket, kan bære dem. Der er super mange kombinationsmuligheder, og du kan dresse dem op til et mere formelt look eller skabe et casual og urbant udtryk.
Hvordan, du bærer skaterbukserne, er dermed helt op til dig.
For mange mennesker er sko ikke bare sko, men et stort element i deres livsstil. Vil du slå streetwear- og skaterstilen fast, bør du investere i et par skatesko.
Som navnet insinuerer, er skatesko meget velegnede til dig, der skater. Vores skatesko her hos BNABoardshop har både komfort, holdbarhed og æstetik i højsædet.
Med en ekstra tyk sål og en god stødabsorbering holder skoene til det slid, som skating uvægerligt giver, samt beskytter dig under tricks og ved hårde landinger. Skatesko er dermed mere robuste og slidstærke end almindelige sko, hvilket især er velegnet til skateren.
Interesserer du dig ikke for skating, kan du sagtens gå i skatesko alligevel. Skoene er nemlig for alle. Sålen og stødabsorberingen giver støtte og gør dem uovertrufne at gå i.
Derudover samler det rette par dit look og bidrager til at repræsenterer den stil, du kan lide, samt de interesser, du har.
Mange kender nok bucket hatten eller bøllehatten, som den også kaldes, fra barndommen, hvor den blev brugt som beskyttelse mod solen. De fungerer dog som langt mere end bare solbeskyttelse.
Bucket hatte er et stort element på hiphop- og skaterscenen og har gennem en lang periode også vundet popularitet i gadebilledet inden for streetwear-moden.
En bucket hat er en blød og rundpuldet hat, der ofte er af bomuld. Som mange andre hatte og huer, kan en bucket hat styles på utallige måder og være med til at sætte det sidste prik over i’et på et sprødt outfit. Brug den f.eks. med en fed, lang frakke eller en flot kjole for et afslappet og effortless look.
Hattene kan bruges af alle uanset køn og alder, og vi har et bredt sortiment i lækre designs fra kvalitetsbevidste brands.
Mangler du et fedt og friskt outfit, der rammer plet inden for streetwear-stilen, er du havnet det rette sted. Hos BNABoardshop har vi et kæmpe udvalg af tøj og tilbehør fra mærker, der passer perfekt til det cool skaterlook, den mere klassiske hiphopstil, det sporty og outdoorsy-udtryk og meget mere.
Klik rundt i vores store sortiment af t-shirts, bukser, sweatshirts og lækre skatesko og tilfør din garderobe lidt nyt fra den trendy streetwear-stil.
Du har mulighed for nedenstående at vælge en eller flere sportsgrene, som du gerne vil modtage spændende indhold om:
Med samtykket giver du os lov til at sende dig nyttige tips, information om nye produkter, gode tilbud via e-mail op til 8 gange om måneden. Læs persondatapolitik