Skaterhjelme

Snublekyse, gryde, faldhat - skaterhjelme har mange kælenavne. Sørg altid for at have din skaterhjelm på, når du skater. Hvis en hjelm har CE mærke betyder det, at den i henhold til EN1078 lever op til standarden for hjelme, der bruges til skating og cykling.

38 varer

Faldende orden
pr. side

Skateboarding, longboarding og cruiserboarding involverer, ligesom alle andre former for actionsport, en risiko for at komme til skade. Hvis du vil skate med ro i sindet og gerne vil minimere risikoen for at komme til skade, er en skaterhjelm et must. Uanset om du er begynder eller professionel - en skaterhjelm er et af de vigtigste stykker udstyr for alle der skater.

HVORDAN SIKRER MIN SKATERHEJLM MIT HOVED?

Hjelme til skateboarding er som regel formet med udgangspunkt i halve kugler, der kan dække dit kranium fortil, bagtil og til siderne. Udover beskyttelse, giver hjelme til skateboarding og longboarding også en god pasform med effektiv ventilation. Sidst, men ikke mindst, er det også værd at nævne, at skaterhjelme ofte har et stilet look og du skal derfor ikke være flov over at gå med skaterhjelmen på hovedet.

Hvordan skal skateboard hjelme sidde?

Skaterhjelmen skal sidde stramt på hovedet, men det skal samtidig være behageligt at have den på. Den skal helst ikke føles for stram, da det kan gøre, at du ikke gider at bruge hjelmen. Samtidig skal den heller ikke sidde for løst, for hvis den kan bevæge sig rundt omkring på hovedet, yder den ikke den samme grad af beskyttelse som når den sidder korrekt.

Du bør vælge den rigtige hjelmstørrelse ved at måle hovedets omkreds. Hvis hjelmen har den korrekte størrelse, sidder den stramt uden at have trykpunkter. Vi anbefaler, at du læser vores guide til skaterhjelmens pasform.

Hvad er forskellen mellem skaterhjelme og cykelhjelme?

Skaterhjelme og cykelhjelme er ikke nødvendigvis ens, men kan sagtens være en og samme hjelm. Hjelme til skateboarding og longboarding beskytter ofte en større del af baghovedet og har færre ventilationshuller end egentlige cykelhjelme.  Desuden har cykelhjelme ofte et indstøbt visir og evt. en "anderumpe" bagpå for at gøre vindmodstanden mindre, og det betyder at hvis du bruger en cykelhjelm til skateboarding, risikerer du at få piskesmæld, hvis du rammer hovedet uheldigt. Derfor skal en skaterhjelm altid være rund. Skaterhjelme er lavet i et materiale, der kan holde til adskillige slag, hvorimod cykelhjelme bør skiftes ud, når de har været udsat for bare et enkelt slag. Da cykelhjelme beskytter et mindre område end skaterhjelme, og da de generelt kan holde til mindre, er de ikke så godt egnede til skating.

Skaterhjelme egner sig derimod til flere forskellige ting. Dette betyder, at du også kan bruge din skaterhjelm, når du cykler, står på løbehjul eller på rulleskøjter. Det er vigtigt, at du sørger for at købe en hjelm, der har den rigtige godkendelse til EN1078. Alle de hjelme, du finder hos BNA Boardshop er godkendte til skateboarding (og som cykelhjelm). 

GODE RÅD OG VEJLEDNING

Vi har skaterhjelme til alle, både til børn og voksne, og skulle du være i tvivl om, hvilken type skaterhjelm, der passer til dig, står vores dygtige personale klar til at hjælpe dig. 

Hos BNA Boardshop har vi mere end 30 års erfaring med skateboarding, så du er altid velkommen til at komme ind i forretningen eller ringe hvis du har spørgsmål på tlf. 72 400 100. Er du i tvivl om hvilket skateboard du skal vælge, kan du klikke på vores "Skateboard guide", "Longboard guide" eller "Cruiserboard guide" og få masser af vejledning.

Tag et kig på udvalget af Skateboard trucks herover og køb din skaterhjelm hos BNA Boardshop – vi har helt sikkert den rette skaterhjelm til dig.