Skyl din våddragt efter brug
Dig som surfer i havet eller andet sted med saltvand, kender helt sikkert smagen af saltvand. En ting ved saltvand som du bør være opmærksom på er, at det slider utrolig hårdt på dit udstyr. Det gælder ikke bare våddragten, men i høj grad også alt andet grej du har med dig i vandet. Saltvand er hårdt ved gearet, hvis ikke det blive skyllet og vedligeholdt. Saltvand forkorter levetiden på rigtig mange ting, hvis de ikke bliver skyllet, vedligeholdt og plejet efter brug.
Vi anbefaler at du altid sørger for at skylle våddragten i ferskvand efter brug. Når du skyller den i ferskvand skyller du samtidig snavs og saltvandsrester ud af våddragten. Sørg også for at kontrollere lynlåsen i din våddragt. Det er i høj grad med til at forlænge levetiden på din våddragt, da saltvandet dermed ikke komme til at sætte sig i våddragten. Du kan trygt skylle dit neopren tilbehør igennem med haveslangen eller smide det i en balje med vand og en smule neopren-sæbe. Sæben er med til at reducere antallet af bakterier og tage den sure lugt, som der kan opstå i en våddragt.
Vask din våddragt i ferskvand efter hver gang du har brugt den, også selv om du planlægger at skulle ud igen om "bare" et par timer.
Rens din dragt grundigt både på inder-og ydersiden. Hvis dit lokale ”spot” ikke har adgang til ferskvand, så sørg for at medbringe en flaske vand til at vaske både dig selv og din dragt. Sørg dog altid for at vaske indersiden af dragten når du kommer hjem.
Smid dit neopren og våddragt i en balje med vand…
Har du ikke en spand eller balje til at vaske din våddragt bør du overveje en wetsuit bucket. Det smarte ved en wetsuit bucket er, at den både kan bruges som vandtæt taske til neopren udstyr, men samtidig kan den faktisk fyldes med vand og bruges som en spand. Det giver mulighed for, at du kan vaske dit neopren udstyr efter brug. En wetsuit bucket er udstyret med håndtag, som gør den nem at bruge som en taske, hvis du skal transportere dine ting.
Rengøring af våddragten behøver ikke at være besværlig. Du køber en flaske neopren shampoo, og så hælder du en hættefuld i en spand lunkent vand og lægger din våddragt, neopren sko og neopren tilbehør i vandet. Lad det ligge i 20-25 minutter og sæben renser dragten og fjerner bakterier.
Hæng din våddragt til tørre
Når du har skyllet våddragten for salt og og sand er det på tide, at få den hængt til tørre. En tør våddragt er bare sjovere at tage på, end en der er våd og klam. Det har alle surfere prøvet, før eller siden, og det giver altså bare en sjovere start på din surf tur med en tør og frisk våddragt.
Når du har skyllet våddragten bør du finde et sted, du kan hænge den til tørre. Det kan være i udestuen, carporten eller et andet sted hvor den kan tørre, men uden at være udsat for konstant sollys.
Vedligehold din våddragten og tag den på i ro og fred
Din våddragt er fremstillet i neopren, som er et utrolig stærkt og strækbart materiale. Neopren er meget fleksibelt, og dette er blandt andet medvirkende til, at det kommer til at sidde godt til på kroppen.
Tag dig god tid når du skal tage våddragten på. Selvom det kan være koldt at tage en våddragt på, er det yderst fornuftigt at tage den på i ro og fred fremfor at kaste sig i den. Desværre ses det ofte at folk flår i våddragten for at få den på, og det kan rykke syninger og neopren i stykker. Det er derfor en god idé at tage sig tid til at tage den ordentligt på, så f.eks lynlås, arme og ankler ikke går i stykker.
Tag den også med ro når du tager dragten af igen
At tage en våd og sandet dragt af kan være træls. I stedet for at flå våddragten af, så sæt farten ned, og sørg for at kraften bliver ligeligt fordelt, og træk forsigtigt dragten af.
Træk dragten af i stedet for at hive i manchetterne, det vil hjælpe til at syninger ved håndled og ankler ikke går i stykker. Bruge gerne en skiftemåtte eller et håndklæde til at stå på for at forhindre, at dine fødder og våddragten bliver fyldt med sand.
Opbevar din dragt ordenligt
Selv om pladsmangel og egnede steder til opbevaring kan give udfordringer, er det er vigtigt at du tager dig tid til at opbevare din dragt ordenligt. For at forlænge levetiden på din dragt, skal du sørge for at din dragt ikke opbevares i direkte sollys, ideelt er i garagen, bryggers eller på badeværelset. Brug en bred plastik bøjle, og hæng den dobbelt. Sørg for ikke at hænge dragten i skuldrene da dette vil strække den. Vend dragten med vrangen ud, så du er sikker på den tørre jævnt.
Benyt lejlighedsvis Shampoo
Selvom du er meget ihærdig med at skylle din våddragt i ferskvand, kan det ikke undgås, at der er efterladt rester af salt. Salt er ekstremt nedbrydende, og at lade salt sidde i dragten er en sikker måde at ødelægge din våddragt på! For at undgå dette, så fyld en stor spand med koldt vand, tilføj neopren shampoo og læg dragten i og gnub den ind i sæben. Våddragtssæben vil også fjerne dårlig lugt. Efter at have vasket din dragt grundigt – ja, du gættede rigtigt – skyl den igen med rigeligt ferskvand for at få sæben ud igen.
Reparation af din våddragt
Selvom du gør dit bedste for at passe på din våddragt, vil der med tiden opstå slid og skader. Invester i neopren lim, strygetape, nål og tråd så er du klar til en gør det selv-reparation. Du kan også overlade reparationen til os, hvis du synes det er for kompliceret.
Til dig, der elsker vandet
Uanset om du er til surf, SUP eller bare elsker havet, så er det vigtigt med en våddragt, du kan stole på. Den skal ikke kun holde dig varm – den skal give dig lyst til at blive ude lidt længere. Vi anbefaler på det kraftigste, at du altid vedligeholder din dragt lige efter brug, så er du sikker på at den vil være klar til næste session på havet. Og har du brug for hjælp, så kig ind i butikken i Hillerød eller ring til os – vi står klar med ærlig rådgivning og en god snak. Du kan altid fange os på telefon 72 400 100 eller sende en mail til [email protected]. Vi står klar til at hjælpe – både med gode råd og med at finde den dragt, der passer bedst til dig og dine planer. Ses i butikken eller på bølgerne!
