Decks til longboard

Decket er den vigtigste del til dit nye longboard setup. Du kan få decks i sort set alle shapes og størrelser, og du kan vælge mellem forskellige deck, der hver især er designet specielt til carving, cruising, downhill, freeride, freestyle og dancing.

Filtrer
Filtrer efter
Farve

1 vare

Stigende orden
pr. side

Hvilket longboard deck skal jeg vælge?

Longboard decks er almindeligvis fremstillet af ahorntræ (maple) og har normalt mellem 3 til 7 lag finér, så det er perfekt til cruising og carving. Freeride og downhill longboard decks er oftest fremstillet af 7 til 9 lag finér.

Traditionelt er longboard decks fremstillet af flere lag af ahorntræ, der presses sammen inden de skæres til. Der findes også longboard decks i bambus, nogle af disse  er indkapslet i glasfiber så du får en fjedrende fornemmelse, når du kører på longboardet. Kulfiber decks er enormt dyre at producere, men de er lette og spændstige og i en fantastisk kvalitet.

Hvad er forskellen på top mount og drop through longboard decks?

Når du skal vælge dit nye longboard er et af de vigtigste aspekter, om du skal vælge et top mount-deck eller et drop through-deck.

Med drop through-deck er er boardet og dermed dine fødder tættere på jorden. Det giver bedre stabilitet, når du kører, og cut-outs i decket sikrer, at du ikke får wheel bites, når du drejer. Drop through-deck er ideelle til at køre med høj fart ved downhill skating.

Top mounted longboard decks får du mere højde på boardet, hvilket gør setup'et ideelt til carving og cruising.

Uanset hvilken type deck du vælger, skal du vide, at alle longboard trucks passer til begge typer deck.

Griptape til longboards

Nogle longboard deck kommer fra fabrikanten med griptape monteret eller med grip indstøbt i lakken. Andre decks skal du selv lægge griptape på. Det kan være en smagssag om du vil have griptape over hele deckets overflade eller kun der hvor du har dine fødder. Der er også nogle der lægger griptapen i kunstneriske mønstre eller maler og dekorerer griptapen. Hos BNA Boardhop har vi et stort udvalg af griptape til longboards.

Hvornår skal jeg udskifte mit longboard deck?

Hvis du gerne vil vide, hvor ofte du skal skifte dit deck, så er sandheden, at det findes der ikke noget endegyldigt svar på, da det afhænger af hvor ofte du skater og hvilken stil du dyrker. Nogle decks kan holde til flere års skating, mens andre decks kun holder i kortere tid. Hvis boardet begynder at blive flosset i kanterne, er det en god idé at begynde at se efter et nyt deck. Hvis decket har fået revner bør du skife decket med det samme, for at undgå et pludseligt havari, som kan medføre ulykker.

Du kan naturligvis også selv gøre noget for at forlænge deckets levetid. En vigtig ting er at undgå at køre i regnvejr og gennem vandpytter og at lade boardet stå i solen, da det vil svække boardet og øge sandsynligheden for at det får revner. Naturligvis skal du sørge for hurtigst muligt at tørre dit longboard, hvis det skulle blive vådt.

Tips og tricks til longboard decks

Longboard decks er selve fundamentet for dit board og har stor betydning for køreegenskaberne. Længde, form, flex og materiale afgør, hvordan boardet reagerer på sving, hastighed og vægtfordeling. Om du foretrækker cruising, carving, downhill eller freestyle, findes der decks designet til netop din kørestil.

Vi tilbyder decks i forskellige størrelser, shapes og materialer, så både begyndere og øvede kan finde et, der passer til deres behov. Med det rette deck kan du sammensætte et longboard, der matcher din stil og giver maksimal kontrol og komfort på vejen.

Vores erfarne personale står klar til at rådgive dig om valg af deck og kombination med trucks, hjul og kuglelejer. Du kan også få yderligere inspiration i vores Longboard guide og lære, hvordan du sammensætter det perfekte setup. Du kan komme forbi butikken, ringe på 72 400 100 eller skrive til os på [email protected] for den bedste vejledning.

Udforsk hele udvalget af Longboard Decks her i kategorien og find den foundation, der passer til dit næste longboard-projekt.