Langrend

Hos BNA Boardshop fører vi et bredt udvalg af kvalitets langrendsski, langrendsstøvler og tilbehør til langrend.

9 varer

Faldende orden
pr. side

De 3 typer langrend

Generelt findes der tre typer ski til langrend.

KLASSISK LANGRENDSSKI
Klassisk langrend er skiløb i præparerede spor, og er designet til høj fart med et let og smalt design. Derfor er det særligt vigtigt at vælge et par ski med det rigtige spænd, så du opnår optimal fart og fraspark. Klassiske langrendsski er de mest almindelige ski til langrend og bruges ofte i løb, såsom Vasaloppet.

Hvis du køber et par langrendsski med et alt for hårdt spænd, vil du ikke være i stand til at trykke skiene ned og fæstezonen vil dermed ikke komme i kontakt med sneen, hvilket resulterer i et glid bagud.

Til sammenligning: Hvis du køber langrendsski med et svagt spænd, vil du opleve det modsatte. Du vil få et fantastisk greb, men du vil opleve et dårligt glid, fordi skiens fæstezone sandsynligvis vil blive presset for meget og konstant have kontakt med sneen. Dette understreger vigtigheden af ​​at finde en langrendsski med det rigtige spænd.

Vi anbefaler dig at vælge langrendsski, som er omkring 20 - 25 cm højere end dig selv.

LANGRENDSSKI TIL SKATE
Langrendsski til skate kan defineres ud fra deres lange glidezone. Denne form for langrend er kendt for et langt glid og begrænset greb. Langrendsski til skate leveres også med et hårdt spænd og et kortere skidesign, set i forhold til klassiske langrendsski. Derfor er det igen vigtigt at vælge det rigtige spænd, for at få en optimal oplevelse.

Skate langrend stilen kan sammenlignes med følelsen af at stå på rulleskøjter.

Vi anbefaler dig at vælge skate langrendsski, som er omkring 10 - 15 cm højere end dig selv.

LANGRENDSFJELDSKI - FJELDSKI
Langrendsfjeldski er designet med et bredere skidesign, som gør dem optimale til langrend udenfor de præparerede spor. På grund af dette, er fjeldski egnet til både blød og hård/iset sne.

Det bredere skidesign sikrer, at du ikke vil synke ned igennem sneen, da din kropsvægt er fordelt på et større areal. På nogle fjeldski kan der monteres skind, for at forhindre dig i et baglæns glid. Derudover er fjeldski oftest designet med stålkanter, som giver et godt kantgreb i iset sne.

Vi anbefaler dig at vælge fjeldski, som er omkring 20 cm højere end dig selv.

LANGRENDSSKISTAVE

Skistave til langrend ska du vælge ud fra din højde og den stil, du vil anvende skistaven til:

Klassisk skiløb: ca. 30 cm kortere end din højde (ved konkurrencer er maksimale tilladte længde = personhøjde x 0,83)
Skate/skøjte skiløb: ca. 20 cm kortere end din højde
Fjeldski: Vælg en justerbar skistav med stor trinse, så du kan bruge den både backcountry og på præparerede løjper.

LANGRENDSSTØVLER TIL KLASSISK LANGREND

Langrendsstøvler er designet til både den erfarne og nybegynderen. Til nybegynderen er der fokuseret på at holde fødderne varme med en tykkere foring og at støvlerne giver god støtte omkring hælen og anklerne. Denne støvletype er god på den årlige vinterferie eller til Vasaloppet for førstegangsløbere.

Langrendsstøvler til den erfarne langrendsskiløber er ofte lettere end støvlerne til nybegynderen. Der er blandt andet sparet på foret, således at støvlerne ikke er nær så varme, men til gengæld er lettere samt er skabt med en stivere hælkappe, hvilket giver endnu mere kraftoverførsel.

LANGRENDSSTØVLER TIL SKATE
Langrendsstøvler til skate er designet anderledes end støvlerne til klassisk stil. Årsagen er, at bevægelsesmønstret er meget forskelligt fra klassisk langrendsskiløb. I skate belastes anklerne markant mere. Derfor laves skatestøvlerne med en stivere og højere ankelstøtte, som er lavet af enten plastik eller carbon.

Desuden adskiller skatestøvler sig fra klassiske langrendsstøvler ved, at de har en stivere sål. Med den stivere sål kan du sparke fra med hele sålen, hvor du i klassisk stil kun sparker fra med forfoden. Derved opnår du større kraft i dit fraspark.

FIND DEN RIGTIGE STØRRELSE

De fleste bruger en tykkere skisok ved langrend og derfor skal dine langrendsstøvler være et halvt til et helt nummer større end dine normale løbesko.

HUSK at tjekke at dine nye langrendsstøvler passer til dine bindinger. Se mere i vores guide til langrendsstøvler.

GODE RÅD OG VEJLEDNING

Vi har langrendsskistøvler til alle typer langrend, og skulle du være i tvivl om, hvilken type langrendsstøvle, der passer til dig, står vores dygtige personale klar til at hjælpe dig. 

Hos BNA Boardshop har vi mere end 50 års erfaring med skisport, så du er altid velkommen til at komme ind i forretningen eller ringe hvis du har spørgsmål på tlf. 72 400 100. Er du i tvivl om hvilke langrendsski eller støvler du skal vælge, kan du læse vores "Langrendsski guide" og få masser af vejledning.

Tag et kig på udvalget af langrendsstøvler og køb dine nye støvler hos BNA Boardshop – vi har helt sikkert det rette udstyr til dig.