Bushings til Skateboard

Skateboard truck bushings, også kaldet gummi bøsninger, fås i to forskellige designs. Konisk (kegleformede) bushings og cylindriske bushings. Koniske bushings er lettere at styre, da de er mere bevægelige end cylindriske bushings. Cylindriske bushings er til gengæld mere stabile, når du kører hurtigt på dit skateboard.
Filtrer
Filtrer efter
Farve

10 varer

Faldende orden
pr. side

Hvordan fungerer skateboard bushings?

Skateboard bushings er de gummi bøsninger, der sidder på dine trucks, og gør det muligt at dreje dit skateboard. Bushings er vigtige i forhold til stabiliteten og styrevilligheden af dit skateboard. På hver truck er der monteret et sæt bushings - en bushing på hver side af hangeren. Bushings er lavet af polyurethan - præcis ligesom dine skateboardhjul.

På nye trucks, er der allerede monteret bushings, men over tid vil de blive slidt eller hårde og sprøde, og så er det en god idé at sætte nogle nye bushings i dine trucks. 

Hvilke skateboard bushings skal jeg købe?

Skateboardbushings er en standard komponent, så du behøver ikke bekymre dig om, hvorvidt de passer til dine trucks. Men du skal alligevel tage stilling til, om du skal have koniske eller cylindriske bushings.

Gummiets hårdhed måles på durometerskalaen ligesom for dine skateboardhjul. Jo højere tallet er, jo hårdere er gummiet. Når du skal vælge hårdheden af dine bushings er det en god idé, at tænke på din kropsvægt samt, hvilken stil du kører dit skateboard. Hårde bushings gør dine trucks mindre responsive og drejevillige og modsat gør bløde bushings dine trucks mere responsive og lettere at dreje med.

Hvis dine bushings ikke er det eneste på dine trucks, der trænger til at blive skiftet ud, er det måske en god idé at overveje at købe et sæt helt nye skateboard trucks.

GODE RÅD OG VEJLEDNING

Vi har skateboard bushings til alle typer skateboards, både til børneskateboards og til voksne samt til longboards og cruiserboards, og skulle du være i tvivl om, hvilken type og hårdhed der passer til dit setup, står vores dygtige personale klar til at hjælpe dig. 

Hos BNA Boardshop har vi mere end 30 års erfaring med skateboarding, så du er altid velkommen til at komme ind i forretningen eller ringe hvis du har spørgsmål på tlf. 72 400 100. Er du i tvivl om hvilket skateboard du skal vælge, kan du klikke på vores "Skateboard guide", "Longboard guide" eller "Cruiserboard guide" og få masser af vejledning.

Tag et kig på udvalget af bushings og køb alt hvad du behøver til dit skateboard hos BNA Boardshop – vi har helt sikkert de rette dele til dig.