ALPIN SKISTØVLER TIL DAMER
Vi har et stort sortiment af skistøvler til piste, all-mountain, race, freeride og freestyle til damer. Vi fører skistøvler til alle fra begynder til ekspert, til små og store fødder - såvel smalle som bredde. Der er naturligvis også skistøvler til herrer og børn i sortimentet. Leder du efter de specielle Randonée eller touring skistøvler skal du se i denne kategori.
Vores skistøvleeksperter står klar til at guide dig, og når du køber skistøvler, så du er sikker på at komme ud på skituren med den rigtige skistøvle. Vi tilbyder 1 års tilpasningsgaranti på dine skistøvler. Hvis du oplever gener med dine skistøvler, så har du mulighed for at komme tilbage og få støvlen tilpasset igen.
Har du ikke mulighed for at besøge butikken, skal du blot tænke over følgende:
Når du skal købe et par nye skistøvler, er der nogle basale egenskaber, du skal tage højde for: Dit erfaringsniveau, dine fødders størrelse, bredde og skistøvlens flex er nogle af de væsentligste faktorer, vi kigger på, når du køber skistøvler hos os. Din højde og vægt har også indflydelse på om det skal være den ene eller anden type skistøvle, du skal vælge.
Flex og niveau
Vi har inddelt vores skistøvler efter niveau baseret ud fra støvlens flex. Flex’en indikerer støvlens stivhed og som en tommelfingerregel, kan man sige, at en lavere/blødere flex er til begynder/let øvede skiløbere, mens en højere/stivere flex er til de mere rutinerede skiløbere. Jo højere dit niveau er, jo stivere bør støvlen altså være for at muliggøre en mere effektiv kraftoverførsel fra benene til skiene. En skiløber på begynderniveau med kraftig kropsbygning kan dog have brug for en stivere flex. Derfor skal du se inddelingen som en vejledning, der kan svinge lidt til den ene og anden side alt efter din kropstype og behov.
Støvlebredde
Når du kigger på en skistøvles bredde, så har det naturligvis noget, at gøre med dine fødders bredde samt ønske til komfort og ydeevne. De smalle skistøvler er til skiløbere med smalle fødder eller til dem som leder efter en præcis pasform til direkte kraftoverførsel. En mellembred pasform er til dig, der leder efter en mere afslappet pasform og passer perfekt til de fleste skiløbere. De bredeste skistøvler er velegnede til skiløbere med brede fødder og større lægge. Mange skistøvler spænder over flere bredder, så selvom den står beskrevet som ”smal” kan faktisk justeres ved en støvletilpasning og tilpasses en bredere fod.
Skistøvlens størrelse
Skistøvlers størrelse måles i centimeter og skal svare nøjagtigt til den længste del af din fod. I modsætning til almindelige sko skal skistøvlernes størrelse passe præcist til dine fødder. Det er af eksperter anslået, at 75% af alle skiløbere vælger støvler, der er op til to (måske endda tre) størrelser for store! Falder målet for dine fødder mellem to størrelser, så anbefaler vi, at du vælger den mindste. Det vigtigste for en skistøvles funktion er at få overført energi fra støvle til ski og det får du bedst, når du køber en støvle, der er 100% fittet og tilpasset til din fod.
Skistøvle typer
Når du har bestemt flex, niveau, bredde og størrelse, så er det jo også essentielt at vide hvad du ønsker at bruge skistøvlen til. Er du skiløberen der holder dig mest til pisten, så er det én slags støvle som du skal vælged. Er du derimod typen, der helst bruger din tid i offpisten, så skal du finde anden type støvle. Freeride skistøvlen er bygget til, at tage imod stød fra ujævnheder og kan tåle at man hopper ud over små eller store klipper. Hvis du elsker at være i snowparken og slide på rails og tage hop, så leder du efter en freestyle støvle. Denne type støvle har, ligesom freeridestøvlen god stødabsorbering, men har en væsenligt lavere flex, der giver dig maksimal komfort og skåner benene fra snowparkens mange hop. Touring/randonée kræver en helt speciel type skistøvle, netop en med gå-funktion, så du nemt og rart kan bevæge dig enten op eller langs bjergene, typisk med skin under skiene.
Tilbud på de bedste Skistøvler til damer
Vi forhandler nogle af markedets bedste skistøvler, fra førende brands som Dalbello, HEAD, K2, Rossignol, Scott og Salomon.
Når du køber skistøvler til din skiferie, er det ikke nok bare at købe et par skistøvler. Du skal selvfølgelig også have et par moderne dameski og skistave der passer til dit valg, så du kan bruge dine ski mest optimalt. Skistave og ski finder du naturligvis også i vores sortiment, så du nemt kan købe det hele samlet.
Hos BNA Boardshop garanterer vi for, at du kan finde en kvalitetsmæssig god men samtidig billig skistøvle. Vi har nemlig prismatch og tilbyder gratis fragt på alle skistøvler. Så er der ingen undskyldninger for ikke at lade sig overtale af et godt tilbud. Du kan endda få leveret med dag til dag levering, så dine skistøvler er hos dig inden længe.
GODE RÅD OG VEJLEDNING
Vi har skistøvler til alle skiløbere, både til herrer, damer og børn, og skulle du være i tvivl om, hvilken type skistøvle, der passer til dig, står vores dygtige personale klar til at hjælpe dig. Der er naturligvis også andre typer af skistøvler i sortimentet, specielt til langrend.
Hos BNA Boardshop har vi mere end 50 års erfaring med skisport, så du er altid velkommen til at komme ind i forretningen eller ringe hvis du har spørgsmål på tlf. 72 400 100. Er du i tvivl om hvilke ski du skal vælge, kan du læse vores "Skistøvle guide", "Alpinski guide" eller "Randonéeski guide" og få masser af vejledning.
HUSK, at det vigtigste for et godt skiløb er gode skistøvler og kvalitetsskisokker. Du kan have de bedste ski, men hvis dine skistøvler ikke passer ordentligt, får du ikke det optimale ud af dine nye ski.
Tag et kig på udvalget af skistøvler til damer og køb dine nye skistøvler hos BNA Boardshop – vi har helt sikkert det rette udvalg til dig.
VIGTIGT, du bør altid anvende skihjelm og anden form for beskyttelsesudstyr som f.eks. rygskjold og crashpants når du løber på ski, specielt når du er i parken eller offpiste.
Vi har alt udstyr til at servicere dine ski og monterer og justerer naturligvis dine bindinger på skiene gratis, når du køber dem hos os. Har du købt ski eller bindinger ét andet sted, kan vi stadig hjælpe dig med at montere og justere dem.
HUSK, vi fører også andre former for vintersportsudstyr, f.eks. isskøjter og bobslæder.