Guide til dit Surf Gear | BNA Boardshop
Surfboards, en købers guide
Det rigtige surfboard og surfboardets funktioner
Når du vælger surfboard er der mange ting at tage hensyn til, hvilket kan være svært at gennemskue. Det gør desværre, at man ender med at kigge for meget efter de farver og faconer, man syntes er ”seje” i stedet for at finde, et Surfboard der passer til ens evner, størrelse eller det vand det skal bruges i.
Den ædle kunst at ”shape” et surfboard, er blevet forfinet igennem mange år. Derfor er der mange parametre, der kan variere og som kan gøre det uoverskueligt, når man ønsker et nyt surfboard, hvis man ikke ved hvad man søger. Denne Guide er lavet, så du kan lettere kommer i gang med at surfe og nyde livet på vandet. Skulle der efter du har læst dette stadig være spørgsmål, eller er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os hos BNA Boardshop på telefon 72 400 100 eller simpelthen komme et smut forbi shoppen for mere råd og vejledning.
Volume
Volume regnes i Liter, og giver en indikation på Surfboardets evne til at flyde. Antallet af Liter i boardet, er det komplette rumfang af dit surfboard. Og da brættet er lavet i skum, giver dette en god indikation af opdriften. Der er dog mere opdrift i EPX boards end i de klassiske PU boards da der er mindre vægt i EPX boards.
Når du skal fange bølgen, gælder det om at få brættet op at plane på bølgen. Har du for få liters volumen, er det markant sværere at paddle brættet op i fart og få den til at fange bølgen. Det rigtige volumen resulterer i langt flere Rides = mere sjov, og du lærer meget mere, så regel nummer 1: Et bræt, der kan fange bøger, er det bedste bræt. Volumen er den faktor, som gør at det er lettere at fange mange bølger i starten. En tommelfingerregel, der hedder at din egen vægt * 0,7, så har du ca. det antal liter du har behov for. Herfra kan du justere op eller ned i forhold til erfaring, forhold etc.
Længde
Gives oftest i fod og tommer. F.eks. 8’ 2” = 8 fod og 2 tommer (ca. 249 cm). Et længere Surfboard er mere retningsstabilt (roligt), hvor et mindre surfboard er mere manøvredygtigt (ustabilt)
Bredde
Gives oftest i tommer. F.eks. 23” = ca. 58 cm. Bredden påvirker din balance på boardet. Så et bredt bræt et mere stabilt bræt, hvilket gavner dig, når du skal fange bølger, men også når du er på bølgen. Dog skal du huske på, at det kræver mere vægt at manøvrere et bredt surfboard, når det kommer til at du skal dreje ind på bølgen.
Tykkelse
Gives også i tommer (det er jo amerikanere). Den er målt på det bredeste sted på Surfboardet, og er oftest tykkest der, da hoveddelen af vægten i din krop er beregnet til at ligge der. Surfboards bliver tyndere ude ved kanterne, da det skal være lettere at sætte ”Railet” i, et punkt vi kommer til senere i Guiden.
Rocker
Rocker er den krumning surfboardet har på den lange led. Et Surfboard med flad rocker et let at padle, men har en tendens til at ”nosedive” når bølgerne bliver for stejle, eller bliver fanget for sent. Rockeren virker også som en gammeldags gyngestol, således at du kan presse Tailen (hækken) i bølgen ved at strække brystkassen op ad. Surfboards til den Sjællandske nordkyst vil ofte have en meget stejl rocker i spidsen af boardet, og mindre ved tailen, da bølgerne her ofte er skarpere, og mangler power.
Tailen (hækken)
Den bageste ende af Surfboardet, kan have forskellige former, med forskellige fordele.
Squash tail er firkantet, og giver mere overflade i bagende af surfboardet. Alt efter bredden på tailen giver det stabilitet, eller manøvredygtighed, men en fællesnævner er at en squash tail trykker fladt på bølgen, og giver fremdrift.
Rounded tail, er som navnet en afrundet tail. Denne form giver mere Rail længde (beskrevet i næste afsnit) og er lettere at trykke igennem overfladen. Denne form gør boardet mere manøvredygtigt, men kræver mere teknik at få i gang på bølgen.
Pintail er en lang afrundet tail, der giver fuld udnyttelse af railets længde. En pintail giver meget fart, og manøvredygtighed, men gør også boardet ustabilt. Pintails er ofte brugt på longboards hvor tailen bruges til at lave virkelige skarpe sving.
Fishtail / swallowtail bruges oftest på Fish og funboards hvor man har mere rail ( se afsnittet neden for) end man har Surfboard. Dette opnås ved at man har en tail der går tilbage i boardet. Denne opbygning giver enorm fart og manøvredygtighed.
Rails
Rails er kanterne på brættet. Det er den man skærer bølgen med, lidt ligesom man bruger kanterne på et snowboard eller ski til at skære i sneen. På surfboard er railet ofte skarpere på den bageste 1/3 del. Dette er for at surfboardet skal kunne manøvrere lettere. På begynder boards vil man ofte se at den skarpe del af railet, er reduceret, for at gør boardet mere hengiven ved fejl.
Finner, og fin setup
Er det der er med til at få surfboardet til at være retningsstabilt i vandet. Der er flere måder at lave fin setups på, men man vil ofte se single fin på store longboards. Thruster set up på Shortboards, Mini Mals og funboards. Og quard og twin på fish boards. I den senere tid, er det blevet populært at gå tilbage til rødderne, så nu er der begyndt at komme keels frem fra de forskellige producenter. En Keel er en finne der er længere, men ikke stikker så dybt i vandet, så den kan ”skride ud” men har ingen flex.
Single fin: Er en stor finne i center af tailen af surfboardet. Den giver god stabilitet grundet hvor dybt den stikker i vandet. Og man kan justere finnen fra helt bagest, hvor boardet er retningsstabilt, og frem hvor det bliver mere manøvredygtigt.
1+2 set-up: Er en single fin, der har to små hjælpefinner. Dette bruges til at øge farten på vandet der forlader boardets underside. Samtidig giver de små finner også et bedre hold i vandoverfladen, så at boardet ikke skrider så meget ud, hvis du lægger det hårdt på railet.
Thrusters: Er 3 lige store finner der kanaliserer vandet hurtigt forbi tailen af surfboardet. Denne type er nok den mest brugte, da den giver en god blanding af fart og stabilitet. Mange begynder surfboards kommer med denne konfiguration, da det gør bordet meget let at fange bølger med, og giver den fornødne stabilitet til de første par sving.
Quards: Er 4 finner placeret med 2 i hver side af surfboardet. Denne type af set-up er sprunget ud af Twin fins, men er mere stabile. Det typiske quard set-up bliver brugt på Funboards med swallow tail, hvor det længere rail, giver stabiliteten som quard finnerne ikke har. Fordelen ved et quard finne set, er at der er klart mere hastighed i boardet, uden totalt at give afkald på stabiliteten.
Twins: Er næsten synonym med et fish board. Sættet består af en finne i hver side af surfboardet. De giver overdrevent fart, men er ikke særlig retningsstabile. Dette giver et hurtigt, manøvredygtigt surfboard, men det kan være svært at styre for begyndere og let øvede.
Twin keels: Er 80’er måden at sætte sin Fish op på. Med en keel i hver side af surfboardet, er man klar til at rippe oldsschool style. Dette er et rigtigt fedt set-up til små mushie sommer bølger, der mangler størrelse og power. Men lige som twin fins er disse svære at bruge som begynder.
Buttom shape
Bunden på et surfboard er skabt til hurtigt at komme op i fart, og hvis det var den eneste egenskab ville bunden være helt flad. Problematikken er at det også skal være let at styre, og at det skal kunne plane, når du skal fange bølgerne. Den typiske bund form vil ofte være en et let konveks i nosen, og en v rocker i tailen. Konveksen i nosen er til at få boardet til at plane, ved at samle vandet og løfte nosen op. V rockeren giver hurtigere slap, når man flytter fra rail til rail i sving, men er også med til at kanalisere vandet forbi finnerne. På mere komplekse surfboards, kan der være kanaler, der leder vandet i den ønskede retning under boardet. Begynderboards ses oftets med meget flad bund for fart, med meget lille konveks for at fange vandet.
Typer af Surfboards og deres brug
Der er forskellige typer af surfboards, og de har alle deres forskellige måder at surfe på, og performer også bedst på forskellige typer af bølger.
Longboard
Springer ud i 60’ernes surf kultur, og er det board der kom til USA fra Hawaii. Longboards har ofte meget volume grundet størrelsen, og glider let og næsten majestætisk gennem vandet. Når man vælger longboard, har man et board der er god til små lange bølger, og man vil typisk få meget lange rides. Mange begynder på longboard, da de er nemmere at komme i gang på, da det ikke kræver den store teknik at fange bølger på det. De kommer ofte med single fin eller 1+2 set up og er 8’ og der over. Et longboard er svært at manøvrere både i vand og på land, og man kan have sine problemer med at få det med ud igennem brændingen. Se udvalget af longboards her
Mini Malibu / Mini Mal
Kært barn har mange navne. Mini Mal er en fælles betegnelse for boards under 8’ der er designet som en hybrid mellem longboard, og short boards. Fordelen ved et godt mini-mal er at det kan surfe både større sløve bølger, og skarpere mindre bølger. Det er let at manøvrere med, både når du surfer det, men passer som regel inden i en bil, så du bliver fri for at have det på taget. Mini mal´s kan både have spids næse som et short board, men også stor rundet næse som et longboard. De er fantastiske at lære at surfe på, og bør stå først på ønskelisten, når du har gennemført et surfkursus. Se udvalget af Mini Mals her
Shortboard
Shortboards er som tommelfinger regel under 6’ 4” og kræver stejle bølger for at fungere optimalt. De fleste shortboards i Danmark bliver surfet på den jyske vestkyst, da bølgerne her har flere kræfter end f.eks. den sjællandske nordkyst eller sydhavs øerne. Shortboards er meget manøvredygtige og kræver at du er meget øvet for at få noget godt ud af det. Men rejser du ud for at surfe, er det godt at have med til de store surf destinationer. Se udvalget af Shortboards her
Fish
Fish boardet kom frem sidst i 70’erne og starten af 80’erne, og var en modsætning til den mere tilbagelænede longboard kultur. En Fish er kendetegnet ved at der er meget volumen, på meget lidt plads. Dette giver et sjovt board på sløve sommerbølger, der mangler saft og kraft. En typisk Fish kommer med Twin fin set-up som giver fart, og det korte board giver manøvredygtighed. En Fish er god at bruge på den sjællandske nordkyst, når bølgerne er 1m + hvor hastigheden ofte bærer dig over de sløve sektioner. Se udvalget af fish boards her
Hybrid/Funboards
En hybrid er en videreudvikling og en sammensmeltning i mellem et Shortboard og en Fish. Det vil sige du får det bedste fra de to verdener. Du får et board, der har mere volumen end et traditionelt shortboard, en lidt fladere rocker, som giver dig ekstra fart. Samtidig et board der er lavet med relativt skarpere rails (kanter), så der er mulighed for at lave rail-turns og generelt skære mere i bølgen. Funboards egner sig rigtig godt til forholdene på den sjællandske nordkyst, hvor saltindholdet er lavere, og vandet ikke bærer så meget. Funboards er et godt step, fra mini-mal mod short board. Hvor du ikke føler at du skal starte helt forfra. Se udvalget af hybridboards her
Hvad skal jeg vælge, og hvorfor?
Der er 3 kriterier du skal vælge ud fra: Dine evner, Det vand du vil surfe i, og Din størrelse.
Som begynder er det vigtigt at du ikke skal bruge unødig tid på at balancere dit surfboard, da vandet er rigeligt at holde øje med. Her er det kun volumen du skal kikke på. Vælg et board med god volumen og evt. en softtop. Vejer du ca. 80 kg, ville et surfboard med 65-70 liter være at ønske, indtil du har fået teknikken lidt på plads. Du skal regne med at falde af boardet nogle gange, og derfor vil en softtop være en god start, da du ikke slår sig lige så hårdt på surfboardet, skulle det ramme en. Samtidig er softtops slidstærke, så du ikke får det ødelagt af dumme begynder fejl, som at slå det ind i sten, eller bumpe det op mod ting, når vinden tager det. Et lille plus ved at tage et stort begynder board, er at du har et board til når bølgerne ikke er optimale, og der ved får du flere dage på vandet.
Som let øvet begynder din surfing også at tage en retning. Her er det vigtigst at du er ærlig over for dig selv.
Er du glad for Action og store bølger, skal du begynde at gå funboard vejen. Find et board med det rigtige volumen til dig (vægt x0,7), og tænk over hvor du vil bruge boardet. Er det stejle bølger skal du bruge mere rocker, er det fladere tykke bølger som feks. Hornbæk skal du bruge mindre rocker, og mere nose. På sigt kan du sagtens bruge dit board flere steder, men det er ikke sikkert det er optimalt.
Er du glad for lange rolige rides, er det mini-mal eller longboard du skal vælge. Her vil volumen næsten altid være i den høje ende, men her kommer formen på surfboardet til at spille en større rolle. Det er klart at der er flere dage på vandet med et longboard, og cross steps, hang five og hang ten bliver en del af din hverdag.
I Danmark har bølgerne ikke så meget power, så det er svært at få et surfboard man kan bruge alle dage og alle vegne. Mange Surfere har mere end et board. Både for at kunne tilpasse sig stedet de surfer, men også fordi det er sjovt at surfe på sit begynder board på de små dage, og så tage sit performance board frem, når vejret er til den slags. Sagt med andre ord er dit begynder board ikke spild af penge, da du vil vende tilbage til det - gang på gang. I takt med at du bliver bedre, begynder du selvfølgelig også at ønske mere af dit surfboard, men pas på at du ikke stirrer dig blind på kun en del af boardet. Surfboards er en kompleks sammensætning, der i sidste ende skal give dig lyst til at tage en tur til.
Reparation af Surfboards.
Når du benytter performance surfboards, om det er longboards eller shortboards, kommer du på et eller andet tidspunkt til at skade det. Dette er næsten u-undgåeligt, og hvor bittert det end er, er der mange muligheder for at få det lavet. De fleste skader er ding’s (buler) og cracks (revner), men du kan også være så uheldig at snappe (knække) dit board, eller få et fin box blowout.
Ding’s og cracks.
Ding’s kommer både ved almindelig brug, hvor du ofte på oversiden vil se trykmærker fra dine hæle eller knæ eller som skader, hvor sten eller andre ting buler dit board ved uheld. En Ding kan man ofte surfe videre med, dog skal man være opmærksom på om epoxyen ikke er revnet, så der kommer vand i kærnen af boardet. Har du fået en crack enten i en ding eller ved en kollision, skal dit board repareres.
Det første du skal sørge for er at dit board er tørret helt ud. De flest anbefaler 14 dage ude af vandet på et tørt sted, før man er sikker på at kernen er tørret. Små cracks kan hurtigt lukkes uden brug af glasfiberdug, ved bare at smøre epoxy på boardet over revnen, og lade det hærde op. Det er en god ide at slibe oven på det revnede sted, for at få epoxyen til at hænge bedre fast. Er det dybere end bare en revne, skal der lidt mere til.
- Slib det skadede stykke væk. Er det på railet (siden) kan du med fordel slibe ind til skummet.
- Tør støv og slibe rester væk og kontroller at der ikke er mere revnet epoxy og glasfiber nær skaden. Er der mere gentag punkt 1.
- Bland epoxy og Q-cells for at opbygge skummet, og smør det på, det behøver ikke at ligge pænt og må godt have buler, bare ding’en er fyldt helt ud.
- Lad det hærde. Hvis du bruger almindelig epoxy skal du huske at blande hærder i inden du blander Q-cells i. Du kan købe puddy som er solhærdende, og fungere ret godt.
- Slib det ned til ca 1mm under boardets overflade. Dette gøres for at der skal være plads til glasfiber dug, og epoxy ovenpå.
- Tør rester af, og klip 1 stykke dug der passer i hullet i fiberen, og en der er ca 1 cm større hele vejen rundt.
- Smør epoxy ud på det sleben stykke og sæt første stykke dug fast. Gennemblød denne og læg anden stykke på, og gennemblød dette. Nu skal det bare hærde.
- Slib med korn 60 sandpapir så det bliver jævnt, og følger linjerne på surfboardet.
- Smør et tyndt lag epoxy ud, og lad det hærde.
- Nu er boardet vandtæt igen. Hvis du vil have en pæn reparation, skal du slibe med 120, så 240, så 400 og til sidst 800 inden du polerer epoxyen igen.
Der er mange videoer om hvordan man gør på Youtube.com og du kan købe alt hvad du skal bruge hos os. Se udvalget af Rep-kits her
Snap’s og blowout
Disse skader er så store at det kræver mere erfaring at få dem fikset. Et snappet board kan nogle gange sættes sammen, men det kræver stor pression for at det skal beholde sine egenskaber. Her må det anbefales at der bruges en professional reparatør. Et blow out kan laves med noget fingersnilde, hvor man enten monterer en ny finboks i boardet, eller genbruger den gamle. At genbruge den gamle er ikke den bedste løsning, men kan bruges hvis det er svært at skaffe en ny. En finboks sikres i boardet ved at lime den fast med epoxy og Q-cells, og bagefter lukke boardet af med epoxy og dug, som beskrevet oven for. Dog skal man sikre at alt sidder som det skal, og hvis du ikke, har erfaring med epoxy skal du holde dig fra det.
Det nødvendige og det gode tilbehør
Der findes meget tilbehør til surfboards. Noget af det er yderst nødvendigt, andet kan være rart at have hvis du virkelig går op i surfing, og rejser meget med dit eller dine boards.
Tasker.
Surfer du nær dit hjem, og kun smider boardet i bilen, for at transportere det ned til stranden, kan en board sock klare ærterne. Denne trækkes over boardet, så du ikke får voks i bilen, og beskytter det mod uv lys, når du opbevarer det.
Rejser du længere med dit board i bilen, eller med tog eller bus er en daybag valget. De 5 mm skum rundt om boardet beskytter det, hver gang du flytter på det, og sørger for at det ikke får buler, når de ligger i bilen i flere timer. Samtidig isolerer en daybag også, så din voks ikke smelter helt, og boardet delaminerer når det ligger i bilen en hel arbejdsdag, og steger i solen.
Lufthavne smadrer surfboards nærmest på daglig basis. Så skal du rejse med fly, er det vigtigt at du har en rigtigt surf travel bag. De koster lidt, men du får også 1 cm skum, ofte også hjul, og plads til mere end et board. Det er stadig anbefalet at sikre siderne af surfboardet da de virkelige er voldsomme ved tingene i lufthavnene.
Voks.
Bruger du et performance board, eller visse softtop skal du også bruge voks på oversiden af boardet for at stå fast. Voksen er klisteret, og smitter af på alt. Derfor kan det anbefales at du har det i en beholder. Du skal ikke vokse dit board hver session, men du har et grundlag, og smører voks på der passer til vandet session for session.
For at få voksen til at sidde godt kan du bruge en voks kam. Denne river overfladen af voksen op, så den voks du kommer på sidder bedre. De fleste kamme fungere også som voks skrabere. Denne funktion er god da voks bliver harsk efter noget tid (ca 2 år) og bør skiftes helt. Her skraber man alt voks af surfboardet, og kommer en nyt ”baselayer” på, som man så arbejder på resten af tiden.
Tailpads
Tailpads er ikke nødvendige for at kunne surfe, men giver godt greb på den bagerste fod, når du skal carve ud af svingene, eller ollie over lippen. Tailpads kommer i forskellige udformninger, men fælles for dem alle er at de skal klistres på boardet. Dette skal gøres min. 24 timer inden du bruger boardet, da limen skal hærdes. Har du ikke 24 timer, kan man varme limen op med en lighter for at ”aktivere” limen hurtigere. Men husk DETTE ER IKKE EN SIKKER METODE. Se udvalget af surf accessories her