Hvem er et oppusteligt SUP-board til?
Kort sagt: stort set alle. Vi har boards til dig, der aldrig har stået på et SUP før, og til dig, der har god balance og gerne vil ud på lidt længere ture. Fordi et oppusteligt board er så let at have med, giver det rigtig mange muligheder. Du kan smide det bag i bilen, tage det med på ferie eller bare bruge det hjemme på fjorden eller søen. Du skal ikke tænke på tagbøjler eller trailer – og det er fedt.
Der findes også modeller, der passer godt til børn eller lettere personer, og boards til dig, der gerne vil bruge det som træning. Oppustelige SUP-boards er ikke kun til hygge. De er også gode til yoga på vandet, core-træning og balanceøvelser. Du kan faktisk få ret meget ud af et board, der bare ser ud som en oppustelig plade.
Fordele ved oppustelige SUP-boards
Noget af det, de fleste nævner som en fordel, er, hvor nemt det hele er. Et hårdt board er typisk lidt mere stabilt, men det er tungt, stort og kræver mere opbevaring. Et oppusteligt board er let at tage med, og når du først pumper det op (det følger der naturligvis pumpe med til), så er det overraskende stift. Teknologien er blevet så god, at man skal kigge godt efter for at mærke forskellen.
De fleste modeller kommer med alt det nødvendige: board, pumpe, taske, finne og ofte leash – så du er klar til at komme i gang. Nogle af de lidt dyrere boards har ekstra detaljer, som gør det lidt federe: bedre grip på dækket, ekstra stærkt dropstitch-materiale, eller bedre tasker til at transportere det hele.
Hvilket oppusteligt SUP-board skal du vælge?
Det afhænger lidt af, hvad du skal bruge det til. Skal du bare ud og hygge dig i solen, så er det vigtigste, at boardet er stabilt og nemt at styre. Kig efter en bred model med god tykkelse – så står du godt, og det er lettere at holde balancen. Hvis du skal ud på længere ture, kan det være en fordel med et smallere og længere board. Det glider bedre gennem vandet og kræver færre tag med paddlen.
Vægten betyder også noget. Er du let, behøver boardet ikke være lige så kraftigt, som hvis du vejer lidt mere eller har et barn med på boardet. Vi har samlet det hele i vores SUP-boards-kategori, så du nemt kan finde det, der passer bedst til dig.
Vil du gerne vide mere, kan du også læse vores blogindlæg: Hvilket oppusteligt SUP-board skal du vælge?
Et godt valg for begyndere
Hvis du aldrig har stået på et SUP-board før, kan det virke lidt skræmmende – men det skal det slet ikke være. Mange af vores kunder starter med et oppusteligt SUP-board netop fordi det er nemt at komme i gang med. Du kan tage det med overalt, og du behøver ikke særligt udstyr for at starte. Bare en paddle, en vest, og så er du i gang.
Et oppusteligt board giver også lidt mere "tilgivende" når du falder – for det kommer du sikkert til, når du øver dig på at holde balancen. Det gør ikke lige så ondt at ramme kanten på et oppusteligt board som på et hårdt – og det er altså en lille, men vigtig detalje, især når man er ny.
Brug det hvor som helst – og med hele familien
Noget af det fede ved oppustelige SUP-boards er, hvor alsidige de er. Du kan bruge dem ved stranden, i fjorden, i søen eller på åen. Mange tager dem med på ferie, fordi de ikke fylder meget, og du slipper for at leje boards, når du kommer frem. Du pumper bare dit eget op og er klar.
De er også sjove for familien. Mange børn elsker at sidde foran på boardet, mens mor eller far padler. Det giver en fed fælles oplevelse, og hvis man er flere, kan man hurtigt få et par boards i gang og have det sjovt sammen på vandet. Husk at kigge forbi vores udvalg af neopren-våddragter, hvis I skal være ude i lidt koldere vand.
Praktisk opbevaring og vedligehold
Når du er færdig med at bruge dit board, tømmer du det for luft, tørrer det let af og ruller det sammen. Det hele ryger ned i tasken, og så er det nemt at have med hjem eller smide i bagagerummet. Det kræver hverken garage eller kæmpe opbevaringsplads.
Husk bare, at boardet skal være tørt, inden du pakker det væk. Det holder sig pænere, og det tager ikke mange minutter at lade det lufttørre. Undgå også at lade det ligge ude i solen hele dagen – ligesom med alt andet udstyr. Det har materialet ikke godt af.
Find dit oppustelige SUP-board hos os
Hos BNA Boardshop finder du et solidt udvalg af oppustelige SUP-boards til forskellige behov og niveauer. Om du er til hyggeture i fjorden, træning eller lidt leg med familien, så har vi noget til dig. Har du brug for hjælp til at finde det rigtige board, så giv os et kald eller kig forbi. Vi hjælper dig gerne med at finde det rigtige udstyr – også hvis du skal have et kig på surfboards, neopren våddragter eller andet udstyr til stranden.
Du er også velkommen til at ringe til os på 72 400 100 eller sende en mail til [email protected] – vi står klar til at hjælpe dig med alt det, der skal til for at komme godt i gang!