Waveboards

Waveboards er til de legesyge, som ikke kører på almindeligt skateboard. En af de nyere grene inden for skateboards er Waveboards, som også kaldes for ”Caster board” eller ”vigorboard”.

3 varer

Stigende orden
pr. side

Hvad er waveboarding?

Som betegnelsen Waveboard antyder, så er det her muligt, at surfe i glidende bevægelser hen ad asfalten - og det er en god mulighed for at træne surfing udenfor sæsonen. Denne type board gør det muligt at drømme sig ind i surfer verdenen, og samtidig bruge de hidsige bevægelser fra snowboarding for at komme op i fart.

Et waveboard har to hjul som er monteret i hver sin ende af decket. Hjulene kan rotere 360 grader, hvilket gør, at du kan udfordre dig selv når du manøvrerer på boardet. Det kræver en god teknik at køre på et waveboard, men når du først får det lært, vil du opleve en suveræn følelse, når du cruiser hen ad gaden.

Waveboarding kan dyrkes af børn og voksne i alle aldre, som her får en sjov måde at træne balanceevne og ikke mindst konditionen. Det specielle design med to hjul betyder, at du kan lave mange forskellige øvelser på waveboardet. Waveboards kan både bruges til at cruise og carve, men bruges også til at lave mange forskellige tricks.

Hvordan kører man på waveboard?

Waveboards kræver en helt anden teknik end skateboards eller longboards, fordi dine fødder ikke skal røre jorden når du kører på waveboardet. Til en begyndelse skal du lære at holde balancen og at stå korrekt på waveboardet. Det svære her er at holde balancen, da du kun har et enkelt hjul under hvert ben. Bevægelige hofter er bestemt ikke en ulempe!

De to ståbræt, som er sat sammen med et bevægeligt led på midten, som er en fleksibel, fjederlignende stang - også kendt som en torsion bar, der giver en bedre fleksibilitet. Den muliggør fremdrift ved en S-lignende bevægelse, uden at du behøver at røre jorden. Du skaber fremdrift ved at twiste fødderne i hver sin retning omkring waveboardets midterakse. I denne bevægelse skal du enten rokke det bageste ben eller begge ben frem og tilbage, og på den måde får du waveboardet til at køre fremad. Jo hurtigere du rokker, jo hurtigere kommer du til at køre. Det kræver ikke meget bevægelse at komme fremad, men derimod dyb koncentration og en god balance.

Med et Waveboard skal fødderne aldrig stå stille, ellers mister du balancen. Så her får du virkelig trænet muskelgrupper, som oftest bliver lidt overset. Ryg og maveregion skal sørge for balancen - der skal altså spændes godt op i figuren.

Du styrer waveboardet med det forreste ben ved at presse waveboardet i den retning, du ønsker. Når du gerne vil standse, skal du presse dine tæer mod boardets kant, indtil du er kommet ned i fart og kanten rører jorden.

Oplev glæden af Waveboards

Waveboards giver en anderledes og sjov måde at bevæge sig på. Med kun to hjul, der drejer uafhængigt, får du en flydende og surf-lignende oplevelse, som adskiller sig fra traditionelle skateboards. Boardets fleksibilitet og bevægelsesfrihed gør det både udfordrende og underholdende, og det er ideelt til at træne balance, koordination og kropskontrol.

"Øvelse gør mester" - denne læresætning gælder også, hvis du vil blive rigtig dygtig på et af vores mange boards. Det gode ved denne type actionsport er, at det giver en helt fantastisk følelse i kroppen, når du bliver dygtig og det lykkes at lave de seje tricks.

Al begyndelse er svær. Først og fremmest skal det være sjovt at bruge kroppen. Men, hvis waveboard er nyt, kan det ofte ende ud i et par knubs i starten. Få mere ro i maven med beskyttelsesudstyr og skaterhjelm når du skater, så du undgår at komme til skade.

Vi tilbyder waveboards til både børn og voksne, og vores personale står klar til at rådgive, hvis du er i tvivl om, hvilket board der passer bedst til dit niveau. Waveboarding er sjovt for begyndere og mere erfarne kørere, og det er en oplagt aktivitet til både leg og motion.

Kom forbi BNA Boardshop eller ring på 72 400 100, hvis du har spørgsmål. Udforsk hele udvalget af waveboards her.