Surfboards - en købers guide

Når du vælger surfboard, er der mange ting at overveje, hvilket kan gøre det til en vanskelig og forvirrende process. Når man skal vælge et surfboard, kan man hurtigt blive grebet af de mange forskellige farver og motiver, der findes. Selvfølgelig skal der være plads til, at du kan vælge et board, du synes om men der er en række områder, vi skal have styr på, inden vi når dertil. Disse områder omfatter dine evner, størrelse og hvilket vand boardet skal bruges i. 

Den ædle kunst at shape et surfboard, er blevet forbedret gennem mange år. Det betyder at der igennem tiden er udviklet et hav af forskellige shapes som kan variere drastisk fra hinanden. Når man ønsker et nyt surfboard og er er usikker på, hvad man søger, kan det derfor være en uoverskuelig proces. Vi vil undervejs guiden gennemgå en række forskellige punkter, så du lettere kan komme i gang med at surfe og nyde livet på vandet. Skulle der efter, du har gennemgået guiden, stadig være spørgsmål eller tvivl, er du velkommen til at kontakte BNA Boardshop på telefon 72 400 100, mail [email protected] eller endda komme forbi vores butik for flere råd og vejledning.

Volume regnes i liter og giver en ide om surfboardets evne til at flyde. Antallet af liter i boardet, er det samlede rumfang af dit surfboard. Da brættet er lavet i skum, giver dette en indikation af opdriften. Der er mere opdrift i EPX boards, end i de klassiske PU boards, da EPX boards vejer mindre.

Når du skal fange bølgen, gælder det om at få brættet op og plane på bølgen. Har du for få liter volumen, er det markant sværere at paddle brættet op i fart og få den til at fange bølgen. Den rigtige volumen resulterer i langt flere rides hvilket vil give dig en sjovere oplevelse og du lærer meget mere. For at opsummere er et bræt, der kan fange bølger, det bedste bræt. Volumen er den faktor, som gør at det er lettere at fange mange bølger i starten. En tommelfingerregel er at regne din egenvægt * 0,7. Så har du ca. det antal liter, du har behov for. Herfra kan du justere op eller ned i forhold til erfaring og egne præferencer.

Måles oftest i fod og tommer for eksempel 8’ 2” = 8 fod og 2 tommer (ca. 249 cm). Et længere Surfboard er mere retningsstabilt (roligt), hvor et mindre surfboard er mere manøvredygtigt (ustabilt).

Måles oftest i tommer for eksempel 23” = ca. 58 cm. Bredden påvirker din balance på boardet. Så et bredt bræt er et mere stabilt bræt, hvilket gavner dig når du skal fange bølger men også når du er på bølgen. Du skal huske på, at det kræver mere vægt at manøvrere et bredt surfboard, når det kommer til at dreje ind på bølgen. 

Måles ligesom længde og bredde også i tommer. Tykkelsen er målt på det bredeste sted af surfboardet og er oftest tykkest der, da størstedelen af vægten i din krop er beregnet til at ligge der. Surfboards bliver tyndere ude ved kanterne, da det skal være lettere at sætte railet i - et punkt vi berører senere i guiden. 

Rocker er den krumning surfboardet har på det lange led. Et surfboard med flad rocker er let at padle, men har en tendens til at nosedive, når bølgerne bliver for stejle eller bliver fanget for sent. Rockeren virker også som en gammeldags gyngestol, således at du kan presse tailen (hækken) i bølgen ved at strække brystkassen op ad. Surfboards til den Sjællandske nordkyst vil ofte have en meget stejl rocker i spidsen af boardet og mindre ved tailen, da bølgerne her ofte er skarpere og mangler power.

Den bagerste ende af surfboardet kan have forskellige former der hver især har forskellige fordele. 

Squash tail er firkantet og giver mere overflade i bagenden af surfboardet. Alt efter bredden på tailen, giver det stabilitet eller manøvredygtighed men en fællesnævner er, at en squash tail trykker fladt på bølgen og giver fremdrift.

Rounded tail er, som navnet angiver en afrundet tail. Denne form giver mere rail-længde (beskrevet i næste afsnit) og er lettere at trykke igennem overfladen. Denne form gør boardet mere manøvredygtigt men det kræver mere teknik at få i gang på bølgen.

Pintail er en lang afrundet tail, der giver fuld udnyttelse af railets længde. En pintail giver meget fart og manøvredygtighed men gør også boardet ustabilt. Pintails er ofte brugt på longboards, hvor tailen bruges til at lave virkelig skarpe sving.

Fishtail/swallowtail bruges oftest på fish- og funboards hvor man har mere rail, (se efterfølgende afsnit) end man har på et surfboard. Dette opnås ved at man har en tail, der går tilbage i boardet. Denne opbygning giver enorm fart og manøvredygtighed.  

Rails er kanterne på brættet. Det er den man skærer bølgen med - lidt ligesom når man bruger kanterne på et snowboard eller ski til at skære i sneen. På et surfboard er railet ofte skarpere på den bageste 1/3 del. Det er fordi at surfboardet skal kunne manøvrere lettere. På begynderboards vil man ofte se at den skarpe del af railet er reduceret, så boardet er mere hengivent ved fejl.

Finner og fin setup er det som er med til at få surfboardet til at være retningsstabilt i vandet. Der er flere måder at lave fin setups på men man vil ofte se single fin på store longboards. Thruster setup på shortboards, Mini Mals og funboards. Guard og twin setups ses mest på fish boards. I den seneste tid er det blevet populært at gå tilbage til rødderne, så nu er der begyndt at komme keels frem fra de forskellige producenter. En keel er en finne, der er længere men som ikke stikker så dybt ned i vandet, så den kan ”skride ud” uden nogen flex.

Single fin er en stor finne i centrum af tailen på surfboardet. Den giver god stabilitet grundet, hvor dybt den stikker i vandet. Man kan justere finnen fra helt bagest, hvor boardet er retningsstabilt, og frem hvor det bliver mere manøvredygtigt.

1+2 set-up er en single fin, der har to små hjælpefinner. Dette bruges til at øge farten på vandet der forlader boardets underside. Samtidig giver de små finner også et bedre hold i vandoverfladen, således at boardet ikke skrider så meget ud, hvis du lægger det hårdt på railet.

Thrusters er 3 lige store finner der kanaliserer vandet hurtigt forbi tailen af surfboardet. Denne type er nok den mest brugte, da den giver en god blanding af fart og stabilitet. Mange begyndersurfboards kommer med denne konfiguration, da det gør bordet meget let at fange bølger med og giver den fornødne stabilitet til de første par sving. 

Quad er 4 finner placeret med 2 i hver side af surfboardet. Denne type set-up er sprunget ud af twin fins, men er mere stabile. Det typiske quad set-up bliver brugt på funboards med swallow tail, hvor det længere rail, giver stabiliteten som quad finnerne ikke har. Fordelen ved et quad finne set er den højere hastighed i boardet, uden helt at give afkald på stabiliteten.

Twins er næsten synonym med et fish board. Sættet består af en finne i hver side af surfboardet. De giver overdrevent fart men er ikke særlig retningsstabile. Dette giver et hurtigt, manøvredygtigt surfboard men det kan være svært at styre for begyndere og let øvede.  

Twin keels er 80’er måden at sætte sin Fish op på. En keel i hver side af surfboardet, gør dig klar til at rippe old school style. Dette er et rigtig fedt set-up til små mushie sommerbølger, der mangler størrelse og power. Ligesom twin fins er disse svære at bruge som begynder.

Bunden på et surfboard er skabt til hurtigt at komme op i fart og hvis det var den eneste egenskab ville bunden være helt flad. Problematikken er at det skal være let at styre og at det skal kunne plane, når du skal fange bølgerne. Den typiske bundform vil ofte være konveks i nosen og en v-rocker i tailen. Konveksen i nosen er til at få boardet til at plane ved at samle vandet og løfte nosen op. V-rockeren giver hurtigere slap når man flytter fra rail til rail i sving men er også med til at kanalisere vandet forbi finnerne. På mere komplekse surfboards kan der være kanaler, der leder vandet i den ønskede retning under boardet. Begynderboards ses oftest med meget flad bund for at kunne opnå fart med meget lille konveks til at kunne fange vandet.  

Der er forskellige typer af surfboards, og de har alle deres forskellige måder at surfe på og performer også bedst på forskellige typer af bølger. 

Longboards springer ud i 60’ernes surfkultur og det er disse boards som kom til USA fra Hawaii. Longboards har ofte meget volume grundet størrelsen og glider let og næsten majestætisk gennem vandet. Når man vælger longboard, har man et board, der er godt til små lange bølger og man vil typisk få meget lange rides. Mange begynder på longboard, da de er nemmere at komme i gang på, fordi det ikke kræver den store teknik at fange bølger på det. De kommer ofte med single fin eller 1+2 set-up og er 8’ og derover. Et longboard er svært at manøvrere både i vand og på land, og man kan have sine problemer med at få det med ud gennem brændingen.

Kært barn har mange navne. Mini Mal er en fælles betegnelse for boards under 8’, der er designet som en hybrid mellem longboard og short boards. Fordelen ved et godt Mini Mal er at det kan surfe både større sløve bølger og skarpere mindre bølger. Det er let at manøvrere med, når du surfer det og passer som regel inde i en bil, så du bliver fri for at have det på taget. Mini Mals kan både have spids nose som et shortboard men også stor rundet næse som et longboard. De er fantastiske at lære at surfe på og bør stå først på ønskelisten, når du har gennemført et surfkursus.

Shortboards er som tommelfingerregel under 6' 4" og kræver stejle bølger for at fungere optimalt. De fleste shortboards i Danmark bliver surfet på den jyske vestkyst, da bølgerne her har flere kræfter end for eksempel den sjællandske nordkyst eller sydhavsøerne. Shortboards er meget manøvredygtige og kræver, at du er meget øvet for at få noget godt ud af det. Rejser du ud for at surfe, er det godt at have med til de store surf destinationer.

Fish boardet kom frem sidst i 70’erne og starten af 80’erne og var en modsætning til den mere tilbagelænede longboard kultur. En Fish er kendetegnet ved at der er meget volumen, på meget lidt plads. Dette giver et sjovt board på sløve sommerbølger, der mangler saft og kraft. En typisk Fish kommer med Twin fin set-up som giver fart og det korte board giver manøvredygtighed. En Fish er god at bruge på den sjællandske nordkyst, når bølgerne er 1m + hvor hastigheden ofte bærer dig over de sløve sektioner.

En hybrid er en videreudvikling og en sammensmeltning mellem et Shortboard og en Fish. Det vil sige du får det bedste fra de to verdener. Du får et board der har mere volumen end et traditionelt shortboard, en lidt fladere rocker som giver dig ekstra fart. Det er samtidig et board som er lavet med relativt skarpere rails (kanter), så der er mulighed for at lave rail-turns og generelt skære mere i bølgen. Funboards egner sig rigtig godt til forholdene på den sjællandske nordkyst, hvor saltindholdet er lavere og vandet ikke bærer så meget. Funboards er et godt step, fra Mini Mal mod short board. Hvor du ikke føler at du skal starte helt forfra.

Der er 3 kriterier du skal vælge ud fra: Dine evner, det vand du vil surfe i og din størrelse.

Som begynder er det vigtigt at du ikke skal bruge unødig tid på at balancere dit surfboard, da vandet er rigeligt at holde øje med. Her er det kun volumen, du skal fokusere på. Vælg et board med god volumen og eventuelt en softtop. Vejer du ca. 80 kg ville et surfboard med 65-70 liter være ideelt, indtil at du har fået teknikken på plads. Du skal regne med at falde af boardet nogle gange og derfor vil en softtop være en god start, da du ikke slår dig lige så hårdt på surfboardet. Samtidig er softtops slidstærke, så du ikke får det ødelagt af begynderfejl. Et lille plus ved at tage et stort begynder board er, at du har et board til, når bølgerne ikke er optimale og derved kan have flere dage på vandet.

Som let øvet begynder din surfing også at tage en retning. Her er det vigtigt, at du er ærlig overfor dig selv. Er du glad for Action og store bølger, skal du begynde at gå funboard vejen. Find et board med den rigtige volumen (vægt x 0,7) og tænk over, hvor du vil bruge boardet. Er det stejle bølger, skal du bruge mere rocker. Er det fladere tykke bølger som eksempelvis Hornbæk, skal du bruge mindre rocker og mere nose. På sigt kan du sagtens bruge dit board flere steder men det er ikke sikkert det er optimalt. 

Er du glad for lange rolige rides, er det Mini Mal eller longboard du skal vælge. Her vil volumen næsten altid være i den høje ende men her kommer formen på surfboardet til at spille en større rolle. Det er klart at der er flere dage på vandet med et longboard og cross steps - hang five og hang ten bliver en del af din hverdag. 

I Danmark har bølgerne ikke så meget power, så det er svært at få et surfboard, man kan bruge alle dage og alle vegne. Mange surfere har mere end et board. Både for at kunne tilpasse sig stedet, de surfer men også fordi det er sjovt at surfe på sit begynderboard på de små dage og så tage sit performanceboard frem, når vejret er til den slags. Sagt med andre ord er dit begynder board ikke spild af penge, da du vil vende tilbage til det - gang på gang. I takt med at du bliver bedre, begynder du selvfølgelig også at ønske mere af dit surfboard men pas på at du ikke stirrer dig blind på kun en del af boardet. Surfboards er en kompleks sammensætning, der i sidste ende skal give dig lyst til at tage en tur til.

Når du benytter performance surfboards, om det er longboards eller shortboards, kommer du på et eller andet tidspunkt til at skade det. Dette er næsten uundgåeligt og hvor bittert det end føltes, er der mange muligheder for at få det lavet. De fleste skader er dings(buler) og cracks (revner), men du kan også være så uheldig at snappe (knække) dit board eller få et fin box blowout.

Dings kommer ved almindelig brug, hvor du ofte på oversiden vil se trykmærker fra dine hæle eller knæ. Dings kan også opstå som skader, hvor sten eller andre ting buler dit board ved et uheld. En ding kan man ofte surfe videre med man skal bare være opmærksom på at epoxyen ikke er revnet, så der kommer vand i kernen af boardet. Har du fået en crack enten i en ding eller ved en kollision, skal dit board repareres. 

Det første du skal sørge for er at dit board er tørret helt ud. De fleste anbefaler 14 dage ude af vandet på et tørt sted, før man er sikker på, at kernen er tørret. Små cracks kan hurtigt lukkes uden brug af dug ved bare at smøre epoxy på boardet over revnen og lade det hærde op. Det er en god idé at slibe ovenpå det revnede sted, for at få epoxyen til at hænge bedre fast. Er det dybere end bare en revne, skal der lidt mere til. 

1. Slib det skadede stykke væk. Er det på railet (siden), kan du med fordel slibe ind til skummet.
2. Tør støv og sliberester væk og kontrollér, at der ikke er mere revnet epoxy og glasfiber nær skaden. Er der mere, så gentag punkt 1.
3. Bland epoxy og Q-cells for at opbygge skummet, og smør det på. Det behøver ikke at ligge pænt og må godt have buler - bare ding’en er fyldt helt ud.
4. Lad det hærde. Hvis du bruger almindelig epoxy, skal du huske at blande hærder i, inden du blander Q-cells i. Du kan købe puddy, som er solhærdende, hvilket fungerer ret godt.
5. Slib det ned til ca. 1 mm under boardets overflade. Dette gøres for, at der skal være plads til glasfiber dug, og epoxy ovenpå.
6. Tør rester af og klip 1 stykke dug, der passer i hullet i fiberen + et stykke, der er ca. 1 cm større hele vejen rundt.
7. Smør epoxy ud på det slebne stykke og sæt det første stykke dug fast. Gennemblød denne og læg andet stykke på og gennemblød dette. Nu skal det bare hærde.
8. Slib med korn 60 sandpapir, så det bliver jævnt og følger linjerne på surfboardet.
9. Smør et tyndt lag epoxy ud, og lad det hærde.
10. Nu er boardet vandtæt igen. Hvis du vil have en pæn reparation, skal du slibe med 120, så 240, så 400 og til sidst 800 inden, du polerer epoxyen igen.

Der er mange videoer om, hvordan man gør på Youtube og du kan købe alt hvad du skal bruge hos os. Se udvalget af Rep-kits her

Disse skader er så store, at det kræver mere erfaring at få dem fikset. Et snappet board kan nogle gange sættes sammen men det kræver stor pression for, at det skal beholde sine egenskaber. Her anbefales, at der bruges en professionel reparatør. Et blow out kan laves med noget fingersnilde, hvor man enten montere en ny finboks i boardet, eller genbruger den gamle. At genbruge den gamle er ikke den bedste løsning men kan bruges hvis det er svært at skaffe en ny. En finboks sikres i boardet ved at lime den fast med epoxy og Q-cells og bagefter lukke boardet af med epoxy og dug, som beskrevet ovenfor. Man skal i øvrigt sikre, at alt sidder som det skal og hvis man ikke har erfaring med epoxy, skal man holde sig fra det.

Der findes meget tilbehør til surfboards. Noget af det er yderst nødvendigt. Andet kan være rart at have, hvis man virkelig går op i surfing og rejser meget med sit eller sine boards.

Surfer du nær dit hjem og kun smider boardet i bilen for at transportere det ned til stranden, kan en board sock klare ærterne. Denne trækkes over boardet, så du ikke får voks i bilen og beskytter det mod UV lys, når du opbevarer det. 

Rejser du længere med dit board i bilen, med tog eller med bus, er en daybag valget. De fleste har 5 mm skum rundt om boardet beskytter det hver gang, du flytter på det og sørger for, at det ikke får buler. Samtidig isolerer en daybag også, så din voks ikke smelter helt hvor boardet laminerer.

Lufthavne smadrer surfboards nærmest på daglig basis. Så skal du rejse med fly, er det vigtigt, at du har en rigtig surf travel bag. De koster lidt men du får også 1 cm skum (ofte også hjul) og plads til mere end 1 board. Det er stadig anbefalet at sikre siderne af surfboardet, da de godt kan være voldsomme med tingene i lufthavnen. Se vores udvalg af boardbags her

Bruger du et performance board eller visse softtop, skal du også bruge voks på oversiden af boardet for at stå fast. Voksen er klistret og smitter af på alt. Derfor kan det anbefales, at du har det i en beholder. Du skal ikke vokse dit board hver session men hav et grundlag at smøre voks på, der passer til vandet - session til session. 

For at få voksen til at sidde godt, kan du bruge en vokskam. Denne river overfladen af voksen op, så den voks, du kommer på, sidder bedre. De fleste kamme fungerer også som voksskrabere. Denne funktion er god, da voks bliver harsk efter noget tid (ca. 2 år) og bør skiftes helt. Her skraber man alt voks af surfboardet og kommer et nyt ”baselayer” på, som man så arbejder med resten af tiden.

Tailpads er ikke nødvendige for at kunne surfe men giver godt greb på den bagerste fod, når du skal carve ud af svingene, eller ollie over lippen. Tailpads kommer i forskellige udformninger men fælles for dem alle er, at de skal klistres på boardet. Dette skal gøres minimum 24 timer inden, du skal bruge boardet, da limen skal nå at hærde. Har du ikke 24 timer, kan man varme limen op med en lighter for at ”aktivere” limen hurtigere. *HUSK* DETTE ER IKKE EN SIKKER METODE. Se udvalget af surf accessoires her