Stand Up Paddle (SUP) surfing er den mest populære vandsport i Danmark lige nu, og det er ikke en tilfældighed. Når du begynder på SUP surfing, får noget tilbage fra sporten allerede fra første dag. Mange vælger en oppustelig SUP, og i denne Guide vil vi prøve at beskrive fordele og ulemper, samt vende de forskellige modeller, så du kan vælge den, der passer bedst til dig og dit behov.
Hvorfor oppusteligt SUP boards?
Snakker man SUP boards med en erfaren, vil de altid sige at faste boards (hardboards) er bedre end oppustelige. Det gør man fordi hårde boards glider nemmere gennem vandet og føles mere stabile at stå på. Et oppustelig board er rigtigt godt til begyndere, da de er bløde i overfladen, så du ikke slår dig, når du falder på knæ og af boardet. Det er nemmere at rejse med, og passer i bagagerummet på selv mikrobiler.
Et oppusteligt board er bedst til tursejlads på fladt vand som søer, fjorde eller langs kysten. Et oppusteligt board er meget følsomt over for uroligt vand og vind, hvor et fast board er mere stabilt. De fleste som starter vælger typisk et oppusteligt board grundet transport, opbevaring og pris.
Hvilket oppusteligt board skal jeg vælge?
Det er ikke let at finde et oppusteligt SUP board online. Det vrimler med forskellige af de store butikkers egne produktioner, opskruede førpriser og on-name boards. Nogle gange findes de helt ned til under 1000 kr, men der er meget stor forskel på holdbarheden og kvaliteten.
Vi har hos BNA Boardshop håndplukket et udvalg af oppustelige SUP boards, der lever op til den standard, vi ønsker af vores produkter. Både for at gøre det nemmere for dig som kunde, men også fordi vi ved, at den rigtige produktkvalitet gør dig som kunde glad for det board, du har købt. Ønsker du mere vejledning end denne guide kan give, er du velkommen til at ringe til os på 72 400 100 mellem 08-17 alle hverdage for en uforpligtende snak om SUP Boards og vandsportsudstyr eller simpelthen komme ind forbi shoppen.
Pris og kvalitet
Et ordentligt oppusteligt SUP board koster penge, da der er stor sammenhæng mellem pris og kvalitet. En lille fejl på et kritisk tidspunkt kan være forskellen på at komme i land eller at blive hentet af kystredningen. Der findes oppustelige SUPs, der er næsten lige så stive og glider lige så godt som de faste. Disse er at foretrække, hvis du gerne vil fremad i din udvikling. De billige SUPs kan beskrives som et badelegetøj og kan hurtigt blive en dyrere fornøjelse sammenlignet med et board af ordentlig kvalitet.
Konstruktion og stivhed
Konstruktionen er det vigtigste, når du skal finde dit oppustelige SUP board, det er ligeledes her man ser priserne stige, men der er en mening med galskaben.
Lag
Oppustelige SUPs er både lavet i et, to og tre lag. Man kan sige at jo flere lag desto stivere board, der skal dog også nævnes at jo flere lag desto mere vægt. Flere af de bedre SUPs er begyndt at bruge materialer, der går i hånd med hinanden. Dette betyder at de bliver stivere og stærkere, det betyder også at der ikke er nogle direkte limede samlinger, som resulterer i et board, der holder bedre. Her bliver vægten reduceret kraftigt, uden at det går ud over kvaliteten.
De bedre materialer resulterer i at man kan pumpe boardet hårdere med flere fordele. Et hårdt board glider bedre, styrer nemmere og kræver ikke så mange kræfter at drive igennem vandet. Et billigere board vil få en bananform, hvor midten, hvor du står, bliver det dybeste i vandet, og skaber modstand. Et stivere board undgår at boardet flimre på overfladen, som de billige boards har tendens til. Kvaliteten kan også have indvirkning på, om boardet holder sin facon med alderen. De billige boards har en tendens til at tabe faconen, når de bliver ældre.
Stringers
Stringers løber den fulde længde af din SUP og er en del af den klassiske opbygning. I SUP boards kan stringermaterialet være nogle ekstra lag, der gør, at boardet bliver stabilt og øger stivheden i boardet.
Samlinger og sider (rails)
Mange oppustelige SUP boards er forstærket i siderne - både for at holde formen men også for at gøre det mere slidstærkt, når pagajen trækkes hen over siden hele tiden. De billige er forstærket med flere lag, hvorimod de dyrere boards har forskellige materialer der er smeltet sammen. Dette giver en hårdere kant (rail) som kan benyttes til at skære i bølgerne med når man skal dreje. Samtidig bliver siden stærkere, da der ikke er nogle samlinger som kan blive utætte.
Boardets Shape
SUP boardets shape (formen) afgør, hvad boardet skal bruges til og om det er begyndervenligt eller ej. Touring og race boards er smallere og mere retningsstabile, hvor Wave og allround boards som regel er bredere og kortere. Dette gør dem mere stabile og manøvredygtige. Det er vigtigt, inden du vælger et board, at have besluttet hvad det skal bruges til. Hvis det er til bølger eller hygge ture med familien, kan der være tale om to forskellige boards.
Allround board
Som navnet beskriver, er dette et board til lidt af hvert. Formen er som et traditionelt surfboard med en bred rundet nose og en bred form hele vejen til tailen. Boardet er typisk mindst 10 fod langt og er 30”-32” bredt. Dette giver et board, der er nemt at stå på og som regel giver plads til et barn foran. Boardet bruges til mindre ture eller som et avanceret strandlegetøj, hvor der kan hygges langs kysten og på mindre bølger.
Touring board
Er det ture på søer og langs kysten på fjorde, hvor vandet ikke er så vildt, er det et touring board, du skal have fat i. Formen minder om en kajak, hvor næsen er mere spids og hvor tailen er flad. Et touring board er retningsstabilt, så du ikke hele tiden skal skifte side, når du padler. Et touring board er normalt mindst 11 fod langt men med den øgede længde er det vigtigt, at du er opmærksom på kvaliteten. Har man købt for billigt vil man mærke unødig modstand, da boardet bliver som en banan at stå på og derfor ikke glider så nemt igennem vandet. Dette kan derfor betyde at du skal bruge unødige kræfter.
Race board
Race boards er til fart. De kan være op til 14 fod lange men ret smalle - faktisk helt ned til 24”. Det smalle board gør det ret svært at stå på men hvis man har balancen med sig, kan dette skyde en fantastisk fart. Igen er det meget vigtigt at dit Race board er af god kvalitet, da det kan påvirke boardets performance negativt. Race boards er so hovedregel kun for folk med tidligere erfaring. Ønsker man at race men ikke har erfaringen anbefaler vi at du køber et touring board til at starte med.
Wave board
Der findes oppustelige waveboards, som typisk er kortere og bredere, så de kan manøvrere bedre ind på den grønne del af bølgen. Her er det vigtigt at boardet er så stift som muligt, da du skal kunne styre med kanterne af dit SUP board. Er bølgesurfing det eneste du vil, er det bedre at købe et fast bølgeboard.
Størrelse og volumen
Volumen på SUP boards er angivet i liter. Dette giver en indikation af, hvor mange kg et board kan bære. Du skal huske på, at med oppustelige boards opstår der en bananform, hvis man er for tung eller at boardet er bygget for spinkelt. Det er vigtigt at undersøge hvor mange kilo boardet kan bære inden du køber det. Du kan trygt regne med at når du køber et SUP board fra de anerkendte mærker, at boardet kan performe med de givne specifikationer.
Længde og bredde
Længden på surfboard gives i fod og tommer. For eksempel, 10’ 4” som betyder at boardet er 10 fod og 4 tommer. Bredden gives altid i tommer. Et bredere board er mere stabilt, hvor det til gengæld mangler fart. Mangler du erfaring anbefales det ikke at tage et smalt board og i stedet bør du holde dig til mindst 30”.
Tykkelse
Et tykkere board holder mere volumen men det er også med til at give boardet stivhed og bæreevne. Billige SUP boards vil ofte være tynde og har tendens til at lave en bananform når de bliver presset på bæreevne.
Hvilket board skal jeg så vælge?
For at besvare dette, skal du spørge dig selv, hvad dit behov er. Vi har hos BNA Boardshop samlet nogle kategorier ud fra de behov vi oftest møder hos vores kunder. Kategorierne er opdelt ud fra et ”god, bedre, bedst” princip.
Hvad skal jeg ellers bruge?
Padlen
De fleste pakker kommer med en fin paddel, hvis boardet KUN skal bruges til hyggebrug. Skal du lidt udover hyggebrug kan du med fordel købe padler til omkring 800-1200 kr. som giver væsentligt mere fremdrift og glæde for dig som bruger.
Leash
En leash er et sikkerhedsudstyr og bør bæres hver gang, du bruger dit SUP board. Der følger ofte Coil-leashes med i de fleste af vores pakker og disse fungerer fint på tour og hygge sejlads, da de ikke trækkes gennem vandet. Bruger du din SUP i bølger, kan du med fordel vælge en kraftig surf leash, så dit SUP board ikke kommer for langt væk, i tilfældet at du falder i vandet. Se udvalget af leashes her
Svømmevest
Svømmeveste er et lovkrav, så det er vigtigt at du vælger en der sidder godt, da du skal have den på i mange timer. Der skal være fri bevægelse til armene og den skal ikke kunne ryge op over hovedet. Man kan få nogle meget små flydeveste og disse er også godkendt. Se udvalget af svømmeveste her
Reparation af SUP boards
Selv om man passer godt på sit udstyr, kan der stadig ske skader på dit SUP board. De fleste boards kommer med et lille rep-kit, når man køber dem men grundet fragt er der ikke klæber og rensevæske med. Der er også en nøgle til ventilen, så man kan skifte den. Skulle det ske at dit board begynder at tabe luft, skal du gøre følgende.
-
Tag ventilstrammeren frem og sørg for, at ventilen er strammet korrekt.
-
Stopper boardet ikke med at tabe luft, skal du puste det op og sprøjte det med sæbevand for at lokalisere hullet / utætheden.
-
Marker hullet med en sprittusch eller andet, du let kan se.
-
Klip en lap til som fulgte med dit rep-kit. Lappen skal være ca. 4,5 cm i diameter større end hullet.
-
Tegn rundt om lappen på dit board og slib både lap og board med korn 120 sandpapir således at limen virker bedre.
-
Tør af med opløsningsmiddel. Dette gøres 3 gange på både lap og board for at forberede materialet til limning.
-
Brug en pensel og smør lim på både board og lap. Lad det tørre i 5 minutter og smør igen. Dette skal gøres så der er 3 gange lim på både lap og board.
-
Pres lappen på boardet og gnid med bagsiden af en spiseske fra center og ud mod siderne for at undgå luftbobler.
-
Lad det tørre i minimum 24 timer inden du forsøger at fylde luft i dit board igen. Vent 48 timer med at benytte boardet, da limen stadig hærder.
-
Efter 7 dage er limen hærdet færdig.
De nødvendige og de gode ting at tilkøbe
Det nødvendige
Kører du i bil ud til stedet hvor du skal stå, er det en god ide at kunne låse sine egendele inde i bilen. Her er en lockboks fantastisk. Den fungerer ved at have en 4 cifret kode og plads nok til at låse din bilnøgle inde. Boksen kan låses fast på bilen, enten på en trækkrog eller på håndtaget af bilen. Det anbefales, at den sættes ude af syne, så bilen ser almindelig parkeret ud.
Vil du bruge din SUP i de tidlige forårsmåneder eller hele året, er en våddragt nødvendig. Det er også rart at have hvis man skal på tur eller hvis man benytter bølge SUP, hvor man ofte falder i vandet. Valget af Neopren afhænger af hvor entusiastisk man er. Vi har lavet en guide til neopren som du kan se her
Det gode
Der findes pumper, der kører på 12v, som kan sluttes til bilen så du ikke selv skal stå og puste dit board op. Dette er klart en luksus men det er fantastisk ikke skulle spilde kræfterne på at puste board op først for så at skulle padle bagefter. De koster lidt, men er det hele værd.
Tager du med toget, eller kan du godt lide at have dine ting med dig, er en dry bag virkelig god. Ud over skiftetøjet kan du også have nøgler og telefon i denne taske, da den er vandtæt. Den kan også pakkes, så der er luft i den, så den ikke synker. Det er et fedt stykke udstyr, hvis man er på downwind tur, hvor man ikke kommer tilbage til udgangspunktet eller hvis man tager på tur langs kysten og ikke kan holde øje med sine ting. Se vores udvalg af drybags her