Guide til den rigtige våddragt

I en stor del af året er en våddragt nødvendig, hvis man ønsker at dyrke vandsport i Danmark. Våddragter kan variere meget, men fælles for dem alle er, at de er fremstillet af neopren, et materiale lavet af gummi. Helt enkelt forklaret holder våddragten en lille mængde vand tæt på kroppen, som bliver opvarmet og skaber en isolerende barriere. Jo koldere det er, jo tykkere dragt skal du bruge men hvornår er den tyk nok? og hvad kan man nøjes med? Alt dette afhænger af, hvad du skal lave i vandet, hvilken vandsport du dyrker og hvordan vejret er, når du skal i vandet. 

Først og fremmest skal din våddragt sidde tæt. Det er ikke unormalt, at det kan være svært at få en våddragt på og for mange er det en følelse, man lige skal vænne sig til. Det er vigtigt, at den sidder tæt omkring overkroppen, da det er her, du taber mest varme. Hvis overkroppen passer, skal du derefter sikre, at halsen, ærmerne og benene sidder godt (i den rækkefølge). Nogle våddragter er syet bredere end andre, så husk at kontrollere størrelsesguiden før du køber. 

Hvis du er i vandet året rundt i Danmark, er det en fuld neoprendragt du er ude efter. De fleste efterårs- og vinterdragter er foret, så det er lettere at holde varmen. De kan også have et gummiskjold på bryst og ryg for at forhindre vinden i at afkøle vandet i våddragten, hvilket ellers ville trække varmen fra dig. Det er muligt at få Chest zip-våddragter (se under opbygning) med indbygget hætte. Hætten er god, når det blæser, da den holder dit hoved varmt og sørger for, at der ikke kommer for meget vand i våddragten. På den anden side kan hætten være generende om efteråret, når vandet stadig er relativt varmt, og man ikke får kuldechok, når man dykker under bølgerne. Det er også muligt at købe handsker og støvler til vintervåddragterne. Disse er beskrevet under supplerende neopren.

Der er stor forskel på våddragter til varmere vand, både i forhold til hvor længe du er i vandet men også hvor hårdt du arbejder, når du er i det. En løsning til forhold som disse er derfor, longjohns/janes, som er selebukser, hvor overkroppen ikke er dækket af neopren. Hvis det så skulle blive koldt, kan disse suppleres med en front zip-jakke for at beskytte mod sol og vind. Dette kan eksempelvis være givende ved bølgesurfing, da man ikke er nede i vandet hele tiden, således at man undgår at blive overophedet.

Hvis du bølgesurfer, er du hele tiden i kontakt med vandet. Her er en 3 mm våddragt/streamer nok til den danske sommer, og hvis det virkelig er varmt, kan en shorty bruges. Ønsker du at starte med vandsport tidligere på året i Danmark, kan du variere tykkelsen på din våddragt og tilkøbe handsker og støvler. Dette er beskrevet senere i guiden.

Hvis du dyrker meget vandsport som surf og SUP, vil du hurtigt opdage, at tykkelsen på våddragten har stor betydning. En tykkere våddragt kan være sværere at bevæge sig i, så hvis du har surfet i en 3 mm våddragt hele sommeren, kan du pludselig føle dig begrænset af en 5 mm dragt, når efteråret kommer.

I de senere år har de store producenter lavet neopren med mere stræk, hvilket betyder, at du ikke føler dig lige så hæmmet af en tyk våddragt. Samtidig er våddragterne blevet varmere i forhold til tykkelsen, hvilket betyder, at du nu kan få vinterdragter, der kun er 5 mm tykke.

Mange våddragter kommer med to forskellige tykkelser i samme dragt. Det betyder, at dragten er tykkest på brystet, ryggen og lårene, mens den er tyndere ved arme og ben for at give mere mobilitet. Dette angives typisk som for eksempel 5/4 mm, hvilket betyder, at dragten har 5 mm neopren ved brystet og 4 mm ved arme og ben.

I tabellen ser du en oversigt over, hvilke våddragter der passer til hvilke vandtemperaturer. Tabellen skal ikke tages helt bogstaveligt, da det kan variere afhængigt af, om solen skinner, eller om der er meget vind. 

Hvordan skal våddragten sidde?

Det er meget vigtigt, at våddragten sidder helt tæt. Hvis våddragten sidder for løst, kan der komme uønsket vand ind (flush), hvilket både er koldt og fylder dragten, så det bliver sværere at bevæge sig. En perfekt dragt sidder stramt om hele overkroppen med en smule overskud under armene og ved underlivet. Grunden til at der skal være en smule overskud her, er at dragten ellers vil gnave, hvilket ikke er behageligt i længden. Der er forskel på de forskellige mærker af våddragter, så det er vigtigt, at du ikke antager, at du er samme størrelse i eksempelvis Vissla som du er i Billabong.

Våddragtsstørrelser for børn?

De fleste børn vokser relativt hurtigt, det betyder også at de hurtigt kan vokse ud af et produkt, i løbet af en enkelt sommer. Hvis man derfor skal gå på kompromis er det vigtigt, at våddragten sidder stramt omkring brystet og overkroppen hvor ben og arme bør nedprioriteres. Hvis du er i tvivl om størrelsen, så vælg en størrelse større, da dragten dermed holder længere. Det kan dog selvfølgelig gå ud over, hvor godt dragten holder på varmen, men børnene kan vokse ind i den. 

Våddragter bliver designet efter principperne; let at tage på varme og temperaturregulering. De varmeste dragter er NO ZIP og Chest ZIP, mens de køligere er back zip og front zip med longjohns. Herunder gennemgår vi fordele og ulemper ved de forskellige designs.

No zip-våddragter er ofte toppen af poppen fra de forskellige mærker, men de er meget sværere at tage af og på. På den anden side får du en våddragt, hvor alt kan strække sig, så det er en mere fri følelse at have den på. Bedre bevægelighed = bedre surfing.

At tage no-zip dragter på foregår som chest zip dragter, og det samme gælder for at tage den af.

Front zips er ofte at finde på jakker, til at tage ud over longjohns / janes. Lynlåsen går fra bund til top på fronten af jakken. Det hele fungerer som et dække mod solen og vinden. Her er front zip optimalt, da det gør, at der kun kommer lidt vind ind.

• Tager meget vand ind
• Er ofte tynd

Neoprenstøvler eller Booties kan bruges hele sæsonen. Har man tendens til at surfe steder med skarpe sten på bunden, beskytter disse mod, at man får rifter på fodfladerne. Om sommeren kan det anbefales at bruge 2-3 mm. Dog skal du huske, at der kommer vand ind i støvlerne, og at du kan miste lidt følelse med surfboardet. Om vinteren er det et must at bruge booties, her kan 5 mm varmt anbefales. Booties kommer som en almindelig sko eller som en split toe. En split-toe fungerer som en luffe, hvor storetåen sidder i sin egen lomme. Dette giver et bedre board feel. Booties skal ind i våddragten for, at de ikke bliver helt fyldt med vand. Se udvalget af Booties her

Neoprenhætten er et must, hvis du gerne vil strække din våddragts brug et stykke ind i det kolde vejr. Hætten holder dig varm om hovedet, og vigtigst holder vinden fra dine ører. En løs hue på 2-3 mm holder dig varm langt ind i december måned. Hætterne kan også fås syet på en vest, som du kan have under din våddragt. Denne vest er med til at holde dig varm og giver længere brugbarhed af din sommerdragt. Se udvalget af Hætter her

Handsker er med til at du holder varmen, og kolde fingre gør at du ikke kan betjene simpelt udstyr. I alt andet end januar-marts kan 3 mm fingerhandsker klare det meste af det danske klima. Men i den dybe vinter er et godt alternativ en 3/5 mm luffe. Det vigtige med handsker er, at de skal passe perfekt, og at de skal ind i våddragten. Ellers kommer det til at føles som om, du padler med en mursten i hver hånd. Se udvalget af Handsker her

Alle, der dyrker vandsport, er glade for deres våddragt. For at den virker optimalt, er der visse ting, du bør huske, når du opbevarer og bruger din våddragt.

Det kan være besværligt at komme i våddragten, men hvis du tager det med ro, holder den længere. Det værste, du kan gøre, er at trække unødigt i den, da det kan skade syninger og limninger i dragten. Rul toppen sammen, så det er let at stikke benet i. Sørg for at den er kommet korrekt omkring fødderne inden, du fortsætter. Sæt den på plads om lægge og knæ, og fortsæt mod skidtet. Når skridtet sidder, skal den over maven. Nu sidder våddragten lige under brystet, og det er her, armene skal i ærmerne, og med et stille løft af armene trækkes dragten på plads på brystkassen. Nu rettes folder, og man sikrer sig, at man kan bevæge sig frit. Så lyner du, og afsted det går. Er der problemer med at få fødder og hænder igennem, kan man evt. bruge en frysepose om fod eller hånd.

Når våddragten skal af igen, skal man igen tage det med ro. Dragten er fyldt med vand og klistrer lidt på kroppen. Når man er kommet ud af ærmerne, skal den krænges af på vrangen. Husk at undgå at træde for meget på våddragten.

Efter brug bør du strække alle folder ud på din våde dragt, så der ikke er belastning på stoffet. Når du kommer hjem, bør din dragt skylles af, da den er fyldt med saltvand. Når saltvand tørrer, dannes der små saltkrystaller, der kan beskadige kapillarerne i neoprenen. Husk at skylle den i koldt til let lunken vand. Du kan eventuelt tage den med i bad.

Når du så har skyllet din dragt, er det vigtigt at huske, at den er meget tung, da den er fyldt med vand. Når du hænger den til tørre, er det vigtigt, at du ikke hænger den over kun 1 tørresnor, da vægten af dragten er mere end stoffet kan holde og kan tage skade af det. Optimalt lægges hele kroppen hen over tørrestativet med arme og ben ud over siderne. Dragten skal helst tørre i skyggen, da solen skader neoprenen. Når du mærker, at dragten er tør på ydersiden, kan du vende den om og tørre den op på den anden side også. Hvis du vender den tørre den hurtigere.

Når du skal opbevare den, er det vigtigt, at den ikke bare ligger krøllet sammen i en skuffe eller bunden af skabet. Hvis dragten er fuldstændig tør, har den bedst af at hænge på en bred bøjle helt udstrakt.

Din våddragt kan gå i stykker af forskellige årsager, og det kan nogle gange være nødvendigt at forsøge at reparere den. 

Nogle gange smutter limen, der forsegler syningerne. Dette resulterer i, at vand kan komme ind - dog i meget små mængder. Disse skader opstår ofte, hvis du har tendens til at tørre din våddragt i solen, hvorved gummiet bliver porøst og revner.  En hurtig reparation af dette er, at lappe limningen med våddragts lim, så vandet ikke kan trænge ind. Våddragtslim fungerer som kontaktlim, hvilket vil sige, at man ikke må folde dragten sammen, før limen er gennemhærdet.

Bliver du ramt af dine egne finner, eller måske en anden surfers, kan neoprenen blive skåret op. Ofte er disse skader flosset i kanten og kan være svære at lime direkte sammen. Disse skader er meget svære at reparere, men man kan forsøge at sy neoprenen sammen på indersiden, lime den på ydersiden og evt. købe våddragts tape med stræk i og sætte over syningen. Der er desværre ikke meget garanti for, at dette virker, og med en sådan skade skal man nok overveje, om man snart skal have ny dragt.

Selv om der er meget kontrol ved produktionen af våddragter, så kan det stadig ske, at der er produktionsfejl ved syninger og limninger. Det er vigtigt, at når du opdager dette straks at kontakte den butik, du har købt dragten i, så de kan tage sig af reklamationen. Det ses tit, at der er længere garanti på produktionsfejl i våddragter, så det er vigtigt at gemme sin kvittering, så man kan dokumentere datoen for købet af dragten. Se udvalget af Rep-kits her

Når du bliver glad for at være i vandet og bruger din våddragt rigtigt meget, begynder du at skulle skifte tøj på parkeringspladser, opbevare våde dragter og eventuelt skulle kunne låse din bil af mens, du er i vandet. I dette afsnit gennemgår vi de mange tilbehørsdele, der kan være rare at have, og dem der næsten er nødvendige.